Susan Hart har i samarbejde med både danske og internationale fagpersoner, der både har teoretisk og praktisk tilgang til børn, skrevet Inklusion, leg og empati, der igennem 13 kapitler giver både giver en teoretisk forståelse af og praksisfortællinger om, hvordan man kan styrke børns udvikling gennem en kreativ tilgang til dem..


At bogen kommer i 2. udgave lige nu passer fint ind i den virkelighed, som det danske samfund peger hen imod, hvor man oplever et øget pres på børnene ift. læring og faglighed. I modsætning til tidligere er man begyndt at snakke ”Børnehavedidaktik” og har øget fokus på erhvervslivets efterspurgte kompetencer. Denne bog giver rigtige gode og velunderbyggede eksempler på, at vi ikke bare kan komme derhen, hvis vi ikke husker legen, nærværet og interessen for hinanden. Især et af Susan Harts egne kapitler i bogen ”Må man lege og have det sjovt i skolen?”, er utrolig aktuelt for rigtig mange af os fagprofessionelle, både fordi de processer, der sker i legen, beskrives, og fordi de kan bruges som argumentation mod at bevæge os i en retning af skoler i andre lande, hvor leg og fritid er udskiftet med mere faglig læring.


Bogens særlige egenskab er, at dens kombination af teori, cases-eksempler og praktiske øvelser, gør det til en vekslende bog, der ikke bare kan styrke ens faglighed med en gennemlæsning, hvilket den gør. Den kan lige så vel bruges som et opslagsværk, hvor man kan hente inspiration og motivation til at tænke sin praksis lidt anderledes, hvis man i det daglige arbejder med børn og unge. De personer, Susan Hart har fået med til at bidrage til bogen, skaber en god sammenhæng i temaet om børn, inklusion, social tilpasning og fællesskaber samt arbejdsmetoder, der underbygger temaet.


Denne bog burde være pensum hos alle pædagog- og lærerstuderende, men egentlig også på boghylden hos dem, der træffer beslutninger på de politiske niveauer der vedrøre børnelivet.