Fordi Julemanden tænker over sine egne gaveønsker, har han har lavet rod i alle julegaverne. Men det er ikke så slemt alligevel, for der kommer mange nye oplevelser ud af det for de mennesker, som skal finde nye modtagere af deres gaver. Det er en god morale, at gaver handler om at finde den helt rigtige modtager til den helt rigtige gave.

Julemandens ønske er dejligt uhøjtidelig både i tekst og streg. Nisserne og alferne holder rygepauser, og Julemanden dyrker kickboxing for at holde sig i form. Ansigtsudtrykkene, når de forkerte gaver bliver pakket ud, er ubetalelige, og de store tegninger med den lige så store julemandsfamilie emmer af hygge. I øvrig hedder Juleungerne Januar, Februar, Marts osv. Det er nok mest, fordi det er nemt at huske. Julemanden har nemlig nok at tænke på.

Læseren bliver både bekræftet i de gamle forestillinger om julegaver, som kun bliver givet til de børn (og voksne) og beriget med ny viden om Julemanden. Vidste du fx, at han ikke ønsker sig en iPhone, fordi han har en gammel Nokia, der fungerer, som den skal? Eller at en ny kane heller ikke er det rette: Julemanden kører en hånd hen over lakken på sin gode, gamle kane og synes, det er den helt rigtige model, ikke en ridse, flyver fint, han skiftede kofangeren ud sidste år, hvad skal han med en ny?

Enhver god historie ender med et slag med halen. Det gør Julemandens ønske også ved at fortælle, at en uartig møgunge fik en iPad, så han slet ikke havde tid til uartigheder. Nogle gange flytter man bjerge ved at anerkende barnets behov. Eller Julemanden, for han har jo også fået, lige hvad han ønskede sig.