Med Karla-bøgerne har Renée Toft Simonsen vist de bedste sider af sit forfatterskab. Andre af hendes bøger har her på JAGOO fået mindre rosende ord med på vejen, men med KARLAS KABALE fra 2003 fandt hun sine bedste sider frem. Skrevet i børnehøjde og med en stor, stor indlevelse, hvor de voksne udleveres med alle deres fejl, uden at det bliver karikatur. Nu kunne læserne lære Karla at kende med skilsmissefamilie, alkoholisk far, venindefnidder, spirende – og senere blomstrende – interesse for det andet køn og meget, meget mere. Da de fire første bøger udkom samlet som DEN STORE KARLA BOG i 2007, troede mange, at det var det sidste, vi skulle høre til Karla på bogform.


KARLA SUPERSTJERNE er ikke seriens bedste, men med det generelt høje niveau er det absolut en anbefalelsesværdig bog. Karla går nu i femte klasse og interesserer sig meget for sit udseende. Hun er utilfreds med sine bryster, fordi de ikke rigtigt er der – og det samme problem er der med mærketøj, som hendes mor altså ikke kan se grunden til at købe, når man kan få andet tøj til en brøkdel af prisen.


Karla beslutter sig for at melde sig til en modelkonkurrence for på den måde at få det samme tøj som de populæreste piger på skolen. Det er ikke uden problemer, fordi familien helst ikke må vide noget. At hendes mormor så vælger at holde fødselsdag det samme sted, som modelkonkurrencen foregår, giver både fordele og ulemper. Slutningen skal ikke afsløres her, men Karla kommer også i kontakt med et modelbureau for børn, hvor hun møder kravet om at være ultratynd i den verden og bliver vidne til forældre, som presser deres børn frem.


På samme måde som de fire foregående bøger er KARLA SUPERSTJERNE skrevet ud fra Karlas synsvinkel. Det gør bogen meget læsevenlig, også for børn. Lillebrors overdrevne brug af numse/prut-ord er lige i øjet. Morens forsøg på at være forstående, næsten venindeagtig, er også ramt godt. Som altid er det veninderne, der er vigtigst for Karla. Nu er det bare nogle andre emner, de snakker om og som giver status pigerne imellem.


På mange måder er KARLA SUPERSTJERNE en mere personlig bog end de tidligere. Dels er temaet om "det perfekte udseende" og modelkarrieren noget, Renée Toft Simonsen selv har haft tæt inde på livet, da hun som ung vandt konkurrencen "Face of the 80's". "Skulle man være fotomodel, så måtte man ofre sig. Og Karla ønskede at blive fotomodel mere end noget andet." Hvem handler det om, Karla eller den forfatter, som har givet hende liv? Dels er der flere detaljer i bogen, som direkte kan relateres til forfatterens egen lokale verden. Karlas ungdomsklub hedder "Stjernedrys", i den virkelige verden hedder den Hollywood. Lillebror skal have blomster med til første skoledag, en praksis som også bruges på Renée Toft Simonsens egne børns skole, Risskov Skole. Osv. osv.


Den personlige vinkel gør KARLA SUPERSTJERNE lidt mindre almen end de første bøger. Karla bliver lidt mindre ligesom alle andre børn (piger). Det gør nu ikke noget, tværtimod giver det hende en særpræg, som passer rigtigt godt med, at hun er i en periode af sit liv, hvor mennesket træder i karakter som individ. Hvis man har fulgt hende gennem de fire bøger, vil man også gerne vide lidt mere om hende som person.


Temaerne i KARLA SUPERSTJERNE bliver dermed også mere komplekse. Hvis man forestiller sig, at mange har fået læst tidligere Karla-bøger op og nu er klar til at læse dem selv, er det ærgerligt, for der er stof til mange, mange samtaler med børn og unge om bl.a. gruppepres, misbrugt tillid, snyd og anoreksi. Derfor kan jeg ikke kraftigt nok opfordre til, at også KARLA SUPERSTJERNE bruges som højtlæsningsbog. Gerne som godnatlæsning, men den er lige så egnet i en SFO eller andre steder, hvor voksne og de helt unge unge mødes.


Jeg glæder mig til at høre endnu mere om Karla, for historien slutter vel ikke her?
Skønlitteratur
Politiken
Renée Toft Simonsen
234
Bjarne W. Andresen
25. februar 2009

Seneste anmeldelser

Forvandling
Skønlitteratur
Robotic rapsody
Skønlitteratur
Frisk luft
Skønlitteratur
-->