I den lille by Krabbeby boede krabben Klaus Klosaks og vennen Søren Sandorm. Desværre boede der også to store og fæle drenge, som havde krabbesuppe i tankerne. For at få fat i Klaus, Søren og et par krabber mere, skulle de bruge 1 fiskenet, 1 balje kloakvand og 20 brædder og 1 stor suppegryde, 1 skovl, snor og reb og 1 havmåge.

Deres plan gik i vasken, da krabberne spillede en mystisk melodi, som fyldte det gamle hus med vand og hidkaldte en gruppe havdyr, som fangede de to drenge. Drengene kunne få lov at gå fri, hvis de kunne løse tre opgaver og dermed redde Kong Neptun.

De skulle jage nogle ubåde væk, fjerne menneskets skrald og redde delfinerne fra at blive solgt som økologisk dåsedelfin. De klarede de to første opgaver ved hjælp af deres fandenivoldskhed, men ved den sidste opgave måtte Klaus Klosaks og Søren Sandorm træde til.

Hjemme i Krabbeby igen får alle et eksemplar af noderne til Kong Neptuns Magiske Melodi og et musikinstrument. Og siden den dag var der ikke længere nogen, som behøvede at være bange for de to drenge og deres drengestreger.

Desværre savnes der en rød tråd i Kong Neptuns Magiske Melodi. Synsvinklens skifter fra dyrene til drengene og tilbage igen. Lidt for ofte dukker der pludselig noget uventet op, som driver historien videre. Da krabberne og Søren Sandorm flygter fra drengene, er der meget belejligt et forladt hus tæt på stranden. Drengens kælemåge dukker op i historien, lige da de skal bruge den til at fange krabber. Papiret med den magiske melodi fandt Klaus Klosaks og Søren Sandorm under tangenterne på et flygel, uden at der er nogen forklaring på, hvorfor de kiggede der. Og sådan fortsætter det.

De sjove illustrationer passer godt til den mundtlige stil, teksten er skrevet i. De ligner Jakob Martin Strids streg ret meget, evt. tilsat en knivspids Rune T. Kidde, dog ikke på samme niveau. Endnu da, for der er så mange gode ideer og sjove elementer i Kong Neptuns Magiske Melodi, at de kunne have fyldt flere bøger. Og det havde måske givet et bedre resultat.