De tre krigere besejrede alle på deres vej og det gjorde dem ikke glade og tilfredse, nej tværtimod var de ulykkelige over, at de aldrig blev besejret. Her er der altså ikke tale om krigere, der soler sig i deres sejre, selvom de vinder overalt på deres vej fra en tøjklemme til en abrikos, en printer og en tape-rulle nej, de savner værdige modstandere, der ikke bare kan udfordre dem, men også besejre dem.

Derfor drager de tre krigere ud i verden for at finde nye modstandere, og de møder hinanden i den enorme grotte Dobbeltgarage. Og her finder de ud af, at de hver især kan vinde over hinanden, og på den måde bliver de også hver især glade. Faktisk så glade, at de bliver ved og ved med at kæmpe mod hinanden. Og den dag i dag hylder alverdens børn stadig de tre store krigere ved at lege sten, saks, papir.

Bogen spiller på en klassisk sportsudfordringsretorik med udsagn som Sten mod klemme Sten er vinderen og små provokationer fra de forskellige krigere til hinanden. Illustrationerne passer godt til teksten ved at være dynamiske og der er fuldt tryk på kampscenerne.

Bogen er velegnet som oplæsningsbog, og den er tilpas skør, fx når krigeren Saks skal kæmpe med Panerede dinosaurformede kyllingestykker. Netop denne modstanders aparte og lange navn bliver nævnt fem gange i træk på kort tid, og det er noget, der gør godt for oplæsningen.

Målgruppen er børn fra store børnehavebørn, og børn i de første klasser i skolen vil også kunne grine af de skøre påfund og kampe i bogen.