Lille Kvast kommer til en planet, som er delt i to helt separate dele: En rød del, hvor alt er krøllet. En blå del, hvor alt er lige. Beboerne på de to halvdele byder alle Lille Kvast velkommen og prøver at forme ham efter deres sædvaner.

Den noget modvillige Lille Kvast bryder sig ikke særligt meget om hverken at får krøllet sit hår som de runde røde aliens eller om det blå bundesligahår, som beboerne på den anden halvdel af planeten forsyner ham med. De to grupper er dog ikke mere forskellige, end at de kan indgå et kompromis: De giver deres gæst den ene frisure i den ene side og den anden frisure i den anden. Resultatet er endnu mere forfærdeligt.

Som altid, når det er allermest håbløst, finder Lille Kvast billedet af sin mor frem. Savnet bliver for stort, og snart græder de alle sammen. De to grupper går sammen om at få Lille Kvasts hår tilbage til udgangspunktet, og som tak laver han pasta til dem alle. Den røde krøllede gruppe får smag for spaghetti, og den rette blå gruppe spiser pastaskruerne med stort velbehag.

Efter at have bidraget til en ny forståelse på den spændende planet, flyver Lille Kvast tilbage til sit eget hus, hvor mor og far venter Med pasta til aftensmad.

Lille Kvast Krøller eller ej fortæller både om tolerance og om retten til at være sig selv. Det udelukker ikke, at man er parat til at bevæge sig udenfor sin komfortzone, i hvert fald for en tid. Lille Kvast erkender, at han vil tilbage til det kendte (hjem-ud-hjem), mens andre opdager, at pasta godt kan se ud på en anden måde, end man er vant til.

Fordi alle Lille Kvast-historierne ligger indenfor den samme stramme ramme, bliver de tilgængelige for selv meget unge læsere. Der er ingen ord, så stavning er ikke en forudsætning. Derimod får læseren forståelse for afkodning af billeder. Bøgerne er også vidunderlige historier i egen værdi.

Skønlitteratur
Forlæns
Celine Fraipont
Pierre Bailly
32
Bjarne W. Andresen
28. januar 2022

Seneste anmeldelser

Tilmeld dig vores nyhedsbrev