”Lydia svarer igen” handler om noget så relevant og opbyggeligt som mobning. Lydia er en pige med store øjne – derfor driller de andre børn hende og siger, at hun er grim. Lydia har den specielle evne, at hun kan se, hvad andre ikke kan se. Når de andre børn driller hende, kan hun bl.a. se deres små, kolde hjerter. Lydia finder sig i drillerierne indtil den dag, hendes nabo lærer hende at få hendes øjne til at lyne og dermed give de andre børn igen af samme skuffe.

Man kan sige, at Guldager bevæger sig på rimelig sikker grund. En børnebog om mobning er næsten altid relevant og brugbar. ”Lydia svarer igen” tager ikke emnet op på en original måde, men den er absolut brugbar. Den kan først og fremmest bruges som samtalebog med børnene – en god indgangsvinkel til at tale om det at føle sig uden for og være anderledes.

Illustrationerne har til hensigt at virke ”barnagtige”, altså som om, det er børn, der har tegnet dem. Stregen er naivistisk og illustrationerne leger med dybden i billederne ved at tegne forkerte 3D-effekter. Det er en god ide med denne stil, men det er desværre ikke lykkedes helt overbevisende i denne bog.