Det er med sine lange fortællinger, især serierne om Den store Djævlekrig og Slaget i Caïssa, at Kenneth Bøgh Andersen virkeligt udfolder sit talent. Alligevel har han lavet et lille mesterværk med den relativt korte historie om Jack, som fristes over evne og prøver at kontrollere tidens gang, da han får muligheden.

For Jack begynder det med noget så kedeligt som udsigten til to uger med sin lillesøster og single-mor i et stort hus så langt fra alting, at mobilen var uden kontakt med omverdenen. Huset hedder Villa Tempus, og hvis ikke før må faste læsere af Kenneth Bøgh Andersen nu se forbindelsen til Tempus Fugit, som udkom i 2014. Familien mødes af den skræmmende Leonard Tempus, som forklarer, at de må benytte hele huset med undtagelse af ét rum.

Jack undersøger huset for at finde noget spændende og det lykkes for ham. I første omgang finder han et sjovt, men ret ligegyldigt, magisk vindue, som han kan se fortiden gennem. Andre rum gemmer andre mærkelige vinduer med (med Jacks eget ord) sindssyge udsyn til cirkus, havbunde osv.

Naturligvis kan Jack ikke holde sig tilbage. Han må ind i det forbudte rum. Og nu er han ikke længere tilskuer til fjerne verdener i geografi såvel som i tid. Nu går han ind i et eventyr, som han ikke kan kontrollere. Helt galt går det, da Jacks lillesøster, Emilie, bliver draget med ind i hans oplevelser.

Lysets hjerte er fuld af referencer til bøger både udenfor og indenfor Kenneth Bøgh Andersens forfatterskab. Narnia og Alice i Eventyrland er eksempler på det første. Stærkest står sammenhængen med Tempus Fugit, som ikke er blandt forfatterens bedste, men den bliver på genial måde løftet af Lysets hjerte, som fungerer som en prequel. Pludselig giver enkeltheder ny mening, og jeg kan bestemt anbefale at læse de to bøger i sammenhæng.

Forfatteren kan ikke nære sig fra at lege med både læseren, sin hovedperson og sig selv. Læseren ledes på vildspor og ledes tilbage igen. Jack og forfatteren knyttes sammen med denne djævelske passage om Jacks tiltagende vanvid:

''På et tidspunkt rev han hul på sin gode arm, han var nødt til at drikke et eller andet, bare et eller andet. Blodet var varmt og klæbrigt, og kort inden han besvimede, spekulerede han på, hvordan det ville føles at spise sig selv. Tanken fik ham til at grine. Hyle af latter.

»Og han levede til sine dages ende!« lo han og tænkte, at hvis dette virkelig var en historie, så burde forfatteren få skudt en kugle for panden. Det var hans sidste nogenlunde fornuftige tanke.''

Hvert kapitel indledes med en illustration af Rasmus Jensen, som slår tonen an for de kommende 3-6 sider.

Skønlitteratur
Høst og Søn
Kenneth Bøgh Andersen
128
Bjarne W. Andresen
27. august 2018

Seneste anmeldelser