Jeg synes, forfatteren i virkeligheden forsøger at gennemgå børns udvikling og børnepsykologi, som de fleste fagpersoner har haft i deres uddannelser, især pædagoger, men åbenbart bliver der ikke taget højde for det til dagligt af forskellige årsager, som skaber en del problematikker både hos børn men også hos personale.


Mentaliseringsmetoder handler heldigvis ikke om straf og belønning eller adfærdsregulering men om barnet, som skal forstå sig selv og andre. Det handler også i høj grad om dig, som er lærer eller pædagog. Det handler om, at du som lærer eller pædagog kan regulere din indre følelsesmæssige tilstand og forstå barnets adfærd og tager ansvar for dit bidrag for et godt samspil og socialt miljø. Det er en metode, der styrker barnets selvværd og optimerer barnets læringsevne, samtidig kan lærere og pædagoger stille krav til barnet, som svarer til barnets nærmeste udviklingszone, og ruste børnene fra det aktuelle niveau til et højere niveau.


Den mentaliserende metode lægger vægt på at komme rundt om mange afgørende faktorer, såsom reaktioner, dynamikken i fælleskab, forståelse af tanker og handlinger, miljø, behov, barnets aldersmodning, omsorgssvigt og ikke mindst barnets historie.


For at gøre metalliseringsarbejdet nemmer til dagligt har forfatteren valgt at belyse med mange eksempler fra daginstitutioner, skoler og klubber, hvordan man kan takle situationerne anderledes. Konflikter bliver løst uden at definere barnet på en bestemt måde eller udsatte barnet for eksklusion og mobning.


Jeg synes bestemt, at bogen er en god guide og har brugbare værktøjer til alle fagpersoner, der arbejder med børn og unge, men også forældre. Det vigtigst er, at forfatteren konstant gør fagpersonerne opmærksomme på deres bevidste og ubevidste stigmatisering af barnet/eleven, når de fokuserer på barnets adfærd frem for forstå barnets tanker. Hun prøver også at gøre fagpersoner opmærksom på, at så længe de projicerer deres egne tanker, tolker og evt. er fordømmende overfor barnets tanker og handlinger, kan de ubevidst være med til at give barnet mindreværdsfølelse og hæmme barnets autonomi og dermed sætte barnet i en mere sårbar tilstand.


Hvis man vil bruge denne bog eller mentalisering i sit arbejde til dagligt, vil jeg anbefale, at man sætter sig godt ind i bogens metoder og læser den grundigt, inden man kaster sig ud i at praktisere.


Man skal også enten som enkelt fagperson eller en arbejdsplads være indstillet på at investere tid og ressourcer på metoden. I starten vil det helt sikker tage mere tid, men på sigt vil der komme succes og resultater ud af indsatsen.


Kort sagt: vil man have velfungerende og ressourcestærke børn, er det nødvendigt først at arbejde med sine egne forudindtagede antagelser og være nysgerrig på barnet og ikke mindst at have et objektivt syn på de udfordringer, man møder på sin vej til dagligt. 

En alletiders fagbog med brugbare værktøjer til rigtigt mange fagpersoner. Bogen dækker flere målgrupper og flere arbejdsfelter både i normal- og specialområde og ikke mindst for et stærkt tværfagligt samarbejde, internt og eksternt.