Bogen henvender sig til psykologer, psykiatere og andre professionelle med terapeutisk baggrund i kognitiv adfærdsterapi, og forfatterne fraråder folk uden terapeutisk grunduddannelse brug bogen som et arbejdsredskab for angstramte børn, idet teorien og terapimetoden er oprindeligt udviklet til voksne.


Der er en del pædagoger, der arbejder i psykiatrien og i skoler, der møder disse børn til dagligt, derfor vil det være relevant at læse denne bog for at skabe sig en indsigt i behandlingsformen og være en støtte for børnene, før, under og efter behandlingen.
De kan bruge deres viden til at forstå børnene bedre men også støtte forældrene, når de taler om metakognitiv terapi behandling.


Der er en del cases, som gør læserne opmærksomme på barnets negative tanker og dermed barnets tilbageholdende adfærd i sociale samspil med jævnaldrende.
Jeg synes disse cases er fantastiske redskaber i sig selv for at være opmærksom på barnets tilstand og ikke presse eller dømme barnet på forhånd. Man skal heller ikke negligere barnets problem, tværtimod.


Der er et helt kapitel om angsttyper, som pædagog kan man lære om angstsymptomer og støtte barnet i at falde til ro i skolen, SFO og klubben.


Den metakognitive viden om kognitive processer udvikles hos børn i alderen 5-7 år, fra denne alder lærer børnene at reflektere over deres egne opfattelse og danner deres egne meninger og erfaringer i samspil med andre, derfor er det nødvendigt, at barnet har opnået denne kognitive modning og færdigheder i denne alder.


Pædagog og lærere i samarbejde med behandleren kan motivere og skabe plads til, at barnet kan øve sig i den nye adfærd og mestring. Man kan med ros og sin autentiske tilgang være med til at fastholde barnets motivation og støtte ham/hende i sin nye adfærd, hvor barnet efterhånden slipper sin angst.


Man skal også være opmærksom på barnets køn og støtte barnet i dets interesser, oplevelsesverden. For at give den rigtige støtte, er det nødvendigt at se på barnets interesser: om der er aldersrelevante eller ej.


Står en pædagog eller lærer overfor et angstramt barn, er det alfa og omega at vedkommende har fuldt styr på sin viden om børns normaludvikling for at kunne arbejde med børn med fejludvikling og vise forståelse uden at stille store krav, men nogle genkendeligt krav, hvor barnet kan forholde sig til det.


Jo yngre børn er, desto lettere, er det for at slippe med angsten og skabe sig nye færdigheder, men det kræver, at man er opmærksom på barnets behov.


Det handler om at lære barnet at have kontrol over sine bekymringer og være i stand til at give slip på sine tanker.


Så er der en del metaforer og lege, som er fantastisk gode at anvende som et pædagogisk redskab. Jeg synes, disse metaforer og legene er gavnlige både for de raske børn og for børn, der er påvirket af angst.


Jeg mener bestemt, at bogen kan være med til at skabe en stor indsigt i angstbørns hverdag og deres tankevirksomhed. Selvom bogen skrevet til behandlere, kan den med fordel skabe viden, opmærksomhed og støtte hos alle de andre, der møder et barn med angst. For jo mere kan man forstå barnet, jo mere kan man hjælpe barnet med at finde sig godt tilpas i andres samvær og i fremmede steder, dog må man ikke gå i gang med at behandle barnet på baggrund af sin læsning af denne bog.