Der er dage, hvor alting forsvinder.

Undtagen lysten til at blive fundet.

I denne bog må den lille læser hjælpe med at finde.

Vi er inde i den store by, inde i det røde murstenshus, omkring spisebordet, mor, far, storesøster og lillebror og hvis man kigger godt efter, lillesøster, næsten usynlig under bordet.

Det er hun nogle dage, usynlig. Det er, som om grå hverdag og brunt tapet gør hende helt gennemsigtig.

Men tænker man proaktivt, kan man jo lige så godt øve sig på det og forsvinde helt. Det er hun ret dygtig til, når hun selv skal sige det. Hun sætter sig på sin blå stol, og puf! så forsvinder lydene af smasken og slubren og skraben omkring bordet. I stedet hører hun en dame der fløjter, børn der gynger og en dreng der blæser en orange ballon op - verden udenfor.

Og den er der! Verden udenfor. Den orange ballon flyver til vejrs, for drengen vil hellere lege Gemme med hende. Fantastisk! For hvem er bedre til at forsvinde end hun er? Hvilken salig fryd at udnytte sit største talent kun overgået af fryden ved at blive fundet. For han er god, drengen, han kan se hende på lang afstand, selv når hun har lukkede øjne. Talent for uovertrufne kærlighedserklæringer har han også, og nu svirrer sommerfuglene ud af hendes mave og fortrænger det grå.

Men så er det, at den blå stol forsvinder. Væk er den, og den skal findes igen. I syd og øst og nord og vest. Hun finder den ramponerede stol bag huset og sætter i værk: Den bliver repareret og malet i alle sommerfuglenes farver, og den bliver så god som ny.

Jeg tror, moralen er, at en hvilken som helst stol faktisk kan bruges, men det med farverne er vigtigt at kunne høre dem. Se dem. Selv bruge dem. Det kan hun!

Forfatteren, Betina Birkjær, skaber magisk mening og sammenhæng i historien med et fortælleteknisk greb: Det, der ses og høres på den blå stol, foregriber det, der sker i verden udenfor. Det er magi!

Illustrationerne af Katrine Louise Jacobsen veksler mellem gråmelerede hverdagssituationer hjemme og stærke, varme farver i verden udenfor. Det er spraglet harmoni, der går lige i hjertet.

Det er en dejlig bog. Alle burde have en blå stol! Jeg tror, min skal være gul.