Mindfulness i pædagogikken

Et kapitel tager fat i de udfordringer, der er ved mindfulness. Mange har et skævt billede af det, og hvis man kører for hårdt på, virker det netop slet ikke. For at kunne bruge det sammen med børnene er man nødt til selv at blive fortrolig med det først.
Bogen er krydret med praksisfortællinger, som gør den nærværende og giver en forestilling af, hvordan mindfulness kan påvirke den pædagogiske praksis. En del handler om de situationer, hvor man normalt lader vreden overtage styringen. Hvordan håndterer jeg det? Som værktøj introducerer forfatterne "Mindfulness-udviklingsmodellen", som leder gennem mål, undersøgelse, beslutning og evaluering med mindfulness som det centrale element. Modellen kan f.eks. bruges i forbindelse med pædagogisk udviklingsarbejde.
Sidst i bogen beskrives syv faldgruber, som er værd at notere sig. F.eks. pointeres det igen, at mindfulness er undervisning og ikke terapi. De to ting skal holdes adskilt. En anden faldgrube er at overskride grænsen til det private i tredelingen mellem professionel, personlig og privat. Det gælder her som i al anden pædagogisk praksis.
Trods titlen går Mindfulness i pædagogikken ikke i dybden med pædagogikken. Det må være op til læseren at plukke ud, hvad der passer til hendes praksis. Den forskningsbaserede tilgang til en grundbog fungerer fint, men det kræver altså noget at koble det til hverdagen i en daginstitution eller anden pædagogisk arbejdsplads. På det punkt kunne jeg godt ønske mig noget mere hjælp. F.eks. er det svært at gennemskue, om forfatterne har ønsket at styrke pædagogens egen ro eller at sætte hende bedre i stand til at praktisere mindfulness med børn og undervise dem i det. Der bliver givet lidt til højre og venstre, og det går for meget ud over fokus.
Seneste anmeldelser


