Sarah Engells novellesamling er udgivet i anledning af tiåret for hendes forfatterskab. De unge hovedpersoner i novellerne mærker presset for at være "perfekt", at høre til i de "rigtige" grupper, at blive set på den "rigtige" måde, at udleve sin seksualitet på den "rigtige" måde, og at have det "rigtige" køn udmønter sig i angst, selvskade og lavt selvværd. Sociale medier og reklamer øger presset.

Den store mangfoldighed i Sarah Engells forfatterskab og dermed i novellerne er også samlingens svage punkt: Hvis man læser den fra ende til anden over kort tid, kan den fremstå lidt rodet. Der er naturligvis overlappende temaer, men med risiko for at tabe nuancerne kan novellerne i Mindre end en kilometer væk deles op i de tre hovedtemaer, som det meste af Sarah Engells imponerende forfatterskab har kredset om: Længslen efter at blive respekteret og elsket af de(n), som virkelig betyder noget; gerne uden at skulle give afkald på at være den, man er. Den daglige stræben efter at leve et tåleligt liv trods diagnoser og lavt selvværd. Kampen for at overleve, når man er på flugt fra krig eller andre katastrofer.

Hun viser i sine bøger, at forholdet til forældrene stadig er afgørende for børn og unge. Det er definerende for børn og unges forståelse af sig selv, om forældrene er anerkendende, underkendende eller fraværende. Det har ikke ændret sig siden Astrid Lindgrens levetid.

Sarah Engell benytter sig af grundig research. Det betyder fx, at hun går under cover i en online gruppe af piger/unge kvinder, som udveksler råd og erfaringer om cutting. Det betyder også, at hun tager til Middelhavskysten for at møde en gruppe børn og unge, som fylder væsentligt mere, end det gjorde for 50 år siden: De mange, som har taget rejsen fra fremmede lande i håbet om at komme væk fra krig og hungersnød. Også denne udsatte gruppe beskriver Sarah Engell med stor indlevelse og ikke mindst respektfuldt.

Titelnovellen er den første af de otte noveller, hvoraf de fem har været udgivet før: Okay, bare så du ved det, så er jeg altså ikke den forfængelige type. Sådan indledes "Mindre end en kilometer væk", og fortælleren gør i det hele taget meget ud af at fortæller, hvilken type hun er. Hvorved hun afslører, at hun har rigtigt meget overflade og mindre dybde. Hun er på første date med en fyr, hun har mødt online. Vil gerne give indtryk af både at være politisk korrekt med afkald på kød, flyrejser, forældede kønsnormer osv. og samtidig virke som en oplyst verdensborger. Ikke nogen nem opgave, især ikke når opmærksomheden skifter mellem at score fyren og muligheden for at score likes på Instagram. Her kan man roligt tale om at overtænke, og en på forhånd indstuderet tur hjem til en fælles nat bliver kikset og slet ikke som planlagt.

"Rotterne" fortæller om livet for Lukas, som både ser og hører rotter alle vegne. Hverken piller eller psykiater hjælper. Det bedste i Lukas liv er besøgene af Dennis. Dennis er min ven. En ven, der er på arbejde. Lukas vil gerne vise fremskridt, også selv om de ikke er der. Men går det for godt, risikerer han, at Dennis ikke kommer mere. Rotterne kan Lukas godt holde mund om, men Dennis ser straks, om gardinerne er trukket for, og han bemærker også, at Lukas sidder på den faste, trygge plads i sofaen. Målet om at komme tilbage til studiet ligger lidt langt ude i fremtiden, når det kræver store anstrengelser bare at kunne mødes med studievejlederen. Madlavningen klarer Lukas ved (på Dennis anvisning) at købe fire ting i Fakta efter eget ønske, dog ikke slik, kager eller noget fra tilbudshylden. Når Lukas kommer hjem, finder Dennis på, hvad man kan lave af tingene. Det kan godt afsløres, at vi ikke taler stor kogekunst her. Men det er en af de få opgaver, som lykkes for Lukas. Sikkert også den dag, som er beskrevet i novellen, hvor han kommer hjem med tarteletskaller, soyasauce, blomkål og husblas.

Flygtningetemaet er repræsenteret i to af novellerne. Den første hedder "Duften af safran" Hussein og hans bror Amir, som sammen med moren bor i, hvad vi forstår er en lejr i Danmark. Moren arbejder i køkkenet, men kan ikke forliges med den lave standard og betaler af egen lomme bl.a. krydderier, som Hussein modstræbende må af sted for at købe. Hussein møder undervejs fremmedhad, og hvis det ikke er slemt nok, har han flashbacks om dengang, soldater i hans hjemland trængte ind i huset, dræbte faren og sårede moren og så er det et åbent spørgsmål, hvad der egentlig skete med Amir ved samme lejlighed.

De øvrige noveller hedder "Vinyl", "Silvan", "Mowgli", "Det vi har mistet" og "Black cats and voodoo dolls".

Det er sjældent, at omslaget får den store opmærksomhed, hvis der ikke er tale om illustrerede bøger eller billedbøger. Med Mindre end en kilometer væk har illustratoren Solveig Agerbak fået en mulighed, som få er forundt: Omslagsillustrationen er gengivet to gange; dels på ydersiden (inkl. flap), hvor den er delvist dækket af tekst, dels indvendig, hvor den står uforstyrret. Det er en collage af billeder, som peger ind i de enkelte noveller. Udsnit af omslaget er placeret foran hver enkelt novelle (dog i sort/hvid), som gør bogen til en (for ikke-illustrerede bøger) sjælden visuel nydelse.