Jeg tager nøglen til postkassen, da jeg kommer ind i lejligheden og går ned og tjekker. Jeg opdager først hende fra 3.sal, hende mor kalder den udviklingshæmmede, da jeg står nede foran rækkerne med postkasser.

Pigen hedder Vicky, og det ved Pi godt Jeg griner bare umotiveret. Nu griner pigen også, og så står vi der. Egentlig ved jeg godt, hun hedder Vicky, og at hun er et par år yngre end mig. Vores grin forstærkes i opgangen, vi lyser som børn, der fjanter i en tunnel under en S-togsstation

Læseoplevelsen bliver løftet af alt det, der foregår mellem linjerne, og som på troværdig vis er med til at skabe et nuanceret billede af især hovedpersonen Pis indre liv og interaktion med de øvrige karakterer i romanen. Mette Vedsø skriver med en nøgtern omsorg for den enkeltes karakters liv og udfordringer, uden at det nogensinde får karakter af en nårh hvor er det synd for hende-attitude. Det er vanvittig befriende, og jeg er vild med hendes personskildringer, som jeg har let ved at identificere mig med, fordi jeg ganske enkelt tror på dem.

Bogen handler om venskaber, der udvikler sig på tværs af forskelligheder og generationer. Om evnen til at favne det uperfekte i sig selv og hos andre, om at give og modtage og genfinde glæden, modet og troen på sig selv.

Der er noget ærligt over Gillian Browns blik. Teenage years are hard, its always been like that. Hun stryger mig florlet over kinden. Du skal jo løsrive dig og lære af livet, darling.

Bogen kan med fordel anvendes i litteraturarbejdet i grundskolens ældste klasser, hvor der fx kan åbnes op for emner om angst, præstation, venskab, identitet, sygdom, barndom versus voksenliv.

Når hjertet er en elpisker er en roman, der henvender sig til et bredt publikum. Den rørte mig fra start til slut og er en fortælling, der vil følge mig i en rum tid.