Bogen består af 4 dele med i alt 10 kapitler. Bogen skriver ud fra et skoleperspektiv om, hvordan pædagogfagligledelse fungerer, og hvilke udfordringer der er. Dette kan man sagtens omsætte til egen pædagogiske praksis. Dog er der en del i bogen, som henviser til ting, der kun er i undervisningsregi, og som ikke kan omsættes. Er du nysgerrig på, hvad pædagogisk ledelse er, kan denne bog sagtens bruges. Skal du arbejde med pædagogisk ledelse, er denne bog en god ide at læse, da den giver et godt indblik i, hvad du som ledelse bør vide om at arbejde i skolen. Bogen har nogle cases fra en hverdagspraksis, og der er slutvis ved alle kapitler koblet videnskabsteori på. Efter nogle af kapitlerne er der lavet refleksionsøvelser, på denne måde kommer bogen i spil med netop den praksis, som man selv er en del af. Bogen har også en række modeller, som er beskrevet på en nem og let måde.


Bogens del 1 ser på begrebet pædagogisk ledelse. Indholdet svarer til et ledelsesmodul på en diplomuddannelse. Bogen indeholder beskrivelser af evidens og videnskabsteori. For hvad ved vi, der virker, og hvordan stemmer det overens med det, vi gør i praksis? Når vi ser på den teoretiske del, ses der på 5 hovedoverskrifter som fastsættelse af mål, hvordan ser man bedre på den strategiske ressourceanvendelse, sikring af kvalitet, ledelse af fagpersonernes udvikling og sikring af et velordnet trygt miljø.


At drive ledelse kan være yderest kompleks. Opgaverne i samfundets øvrige organisationer er yderst komplekse, hvor drift og forandring altid skal gå hånd i hånd. Den store udfordring er, at der hele tiden kommer nye opgaver til, som udfordrer dagligdagen.


At være evidensbaseret er alfa og omega for den viden, der ligger til grund for de faglige metoder, der skal i brug. Den bedste vej for pædagogisk ledelse er at bruge de metoder, vi ved der virker. Evidens har den store betydning for ledelse og er ret afgørende for, hvordan den forvaltes, derfor foldes begrebet ud i bogen. Bogen løfter niveauet ved at se på den videnskabelige teori.


Pædagogisk ledelse kan på mange måder forstås bredt. Denne betegnelse skal ses som et flerdimensionelt begreb. Begrebet relaterer sig til de pædagogiske mål, som er rettet imod pædagogiske og didaktiske opgaver, som har læring, trivsel og alsidige kompetencer i fokus. Pædagogisk ledelse er derfor en ledelsesform der omfatter hele organisationen. På den anden side er pædagogisk ledelse ikke kun noget, der foregår hos lederen. Det foregår på mange forskellige niveauer. Det handler lige så meget om ledelse af det team, man arbejder i, såsom at se på barnets lærerprocesser. Igen løfter bogen sit niveau ved at se på, hvordan pædagogisk ledelse ses som et begreb i lyset af et menneskesyn, verdenssyn og erkendelsessyn. Det er en virkelig god måde at komme til bunds i begrebet.


Bogens del 2 handler om, at pædagogisk ledelse er faglig ledelse, og sætter fokus på det engagement, man som leder skal besidde for at udøve den bedste faglige ledelse. Som et vigtigt omdrejningspunkt har den psykologiske kontakt stor betydning for overensstemmelsen mellem medarbejderens egne forventninger om, hvad organisationen vil give, og hvad medarbejderne selv mener at skulle give til gengæld. På den måde kan man sige, at afklaringen af forventningerne reducerer risikoen for skuffelse og frustration hos medarbejderen. Dette kommer i den grad arbejdspladsen til gode ved det gode lederskab. Som pædagogisk leder er den egenskab unik, fordi det er et udtryk for, at de ønsker at kunne forbedre verden, og at det, vi kæmper for, på mange måder er meningsgivende og værdifuldt. Forskning omkring pædagogisk ledelse påpeger, at der fastsættes nogle mål og forventninger til børnenes læring, trivsel og udvikling, da det er med til at give retning for at øge fokuseringen og fremme motivationen hos medarbejderne.


Bogen beskriver også, hvordan man som pædagogisk ledelse kan arbejde med SMITTE modellen og feedback. Endvidere indtænkes der inkluderende læringsmiljøer. Det er i høj gad den pædagogiske ledelse, der står ansvarlig for, at der i læringsmiljøet er gode rammer, relationer, at der tænkes didaktik og organisering. Dette er i den grad en ledelsesopgave, som skal løftes. Bogen har en model, som fint beskriver, hvad der menes med disse begreber.


Bogen dykker også ned i kompetenceudvikling af personalet. Der er evidens for, at den vigtigste enkelte faktor med betydning af barnets læring er pædagogernes og lærernes kompetencer. Pædagogernes kompetenceudvikling skal ske i og af praksis. Pædagogerne skal lære det, der skal til, for at børnene opnår det bedste, de kan. Begreber som kompetencer og læring bliver efterfølgende uddybet og defineret.


En særlig strategi for udvikling af praksis er aktionslæring, som en særlig metode, mens man arbejder i praksis. Formålet med en aktion er, at den skal medvirke til at blive klogere på praksis for at forbedre den og i sidste ende forbedre den pædagogiske praksis til fordel for børnene. Bogen giver efterfølgende en beskrivelse af begrebet aktionslæring og afrundes igen ud fra et videnskabsteoretisk syn.


Bogens del 3 ser på den pædagogiske ledelse af skoleorganisationer, her tænkes især det tværprofessionelle samarbejde, der er meget af i skoleregi. Dette er på mange måder en stor omvæltning for pædagoger og lærere, da det er nye måder, man skal samarbejde og arbejde på. Som pædagogisk leder er det derfor vigtigt at etablere en fælles samarbejdskultur, som giver mening for begge faggrupper. Det første kapitel omhandler de fakta, der er omkring de forskellige kulturer og det at være fagprofessionel. Herved kommer der uddybning af, hvad der forstås ved at være fagprofessionel, og hvad samarbejde er. Hele del 3 er meget koncentreret omkring skolen og kan være svært at oversætte i den pædagogiske praksis. Til gengæld er det god viden, hvis du ønsker at arbejde med ledelse på skoleområdet.


Del 4 belyser det teoretiske grundlag for videre analyse, herunder ses på skolens udvikling og historie i et sociologisk perspektiv. I denne del af bogen, som er den sidste, ses der på, hvilken betydning New Public Management har haft på skolen som virksomhed. Herudover sættes det sammen i forhold til offentlig/privat partnerskab, og hvordan den pædagogiske ledelse af den åbne skole har betydning.


Det sidste afsnit henvender sig primært til studerende, der ønsker en bredere og dybere forståelse af ledelse i en samfundsmæssig kontekst. Igen løfter bogen sig til et højt niveau, da den afrundes med en kritisk tilgang til den brugte litteratur. Det omhandler blandt andet en grundig redegørelse af videnskabsteori.