De professionelle skal have mulighed for at udfører deres arbejde på ordentlige vilkår. Det er en ledelsesopgave, der kan være svær at virkeliggøre med de økonomiske udfordringer og styrerformer, der gør sig gældende i den offentlige sektor i dag.


Denne bog henvender sig til studerende og er som udgangspunkt en undervisningsbog. Den er en meget velbeskrevet bog om, hvordan den danske velfærdsstat er opbygget. Efter hvert kapitel er der arbejdsspørgsmål. Det er med til at løfte bogens niveau. Den er letlæseligt og nem at relaterer sig til. Det er en meget teknisk bog, som studerende får meget ud af Det giver en forståelse for hvor kompliceret og alligevel så enkel den danske velfærdsstat er opbygget og hvor betydningsfuldt den er..


Bogen beskriver, hvilken rolle de professionelle spiller i velfærdsstaten og i den offentlige sektor samt hvilke vilkår, de arbejder under. Der er teori og begreber, som gør læseren i stand til at forstå velfærdssamfundets funktion, den offentlige sektors opbygning og organisering samt den professionelle rolle.


Den offentlige sektor er blevet moderniseret, og new public Management har sat sine spor de sidste 20 år. Nogle opgaver er blevet privatiseret og andre er blevet udliciteret. Den offentlige sektor er i dag blevet til en konkurrencestat. De ansatte skal i større grad dokumentere effekten af deres indsats og bliver i stigende grad udsat for kontrol.


Når folketinget og forvaltningen kommunikerer med hinanden, er det svært at etablere en meningsfuld kommunikation. Topledelsen i kommunen har ikke samme sprog og anskuer ikke verden på samme måde. Derfor kan det være svært at omsætte det ude i praksis.


Danmark er kendt for at være en velfærdsstat. Velfærdsstaten skal sikre, at alle i et samfund har en levestandart på et vist minimumsniveau. I en velfærdsstat bør man blive beskyttet af staten, hvis man er gammel, syg og ikke kan varetage et job. Man skal i en velfærdsstat uanset status blive tilbudt en række service. Adgangen til velfærd er uafhængig af individets sociale status, etniske og religiøse tilhørsforhold bør og skal være underordnet.


I Danmark står der to magtressourcer over for hinanden. Arbejdsgiverne over for arbejdstagerne. Arbejdsgiverne kæmper for begrænset velfærd, da det medfører stigende skatter. Arbejdstagerne kæmper for meget velfærd da det skal sikre dem imod manglende arbejdsindkomst og uventet udgifter til sygdom, alderdom og arbejdsløshed.


Velfærdsstaten er i dag udfordret af, at der er kommet flere ældre, og det betyder, at der er færre til at betale for velfærden. Det danske velfærdssystem er bygget op omkring reformer. Det nyeste er New Public Management, som har et ønske om at få bedre velfærd for mindre penge. Det betyder budgetstyrring, regelforenkling og bedre ledelse. De professionelle er fanget i et krydspres. De ønsker selvstændighed, så man kan planlægge arbejdet, men den øgede ansvarlighed følges ikke af reel frihed. Når politikerne kræver mere og mere kontrol, bliver de professionelle fanget mellem lus mellem to negle.


Der findes en række styringskæder, som ind imellem disharmonerer. Ud fra et økonomisk aspekt kan det ikke lade sig gøre at arbejde på f.eks. en anbringelse, selvom fagligheden og argumenterne er stærke nok. Dette er et kæmpe krydspres. Den pædagogiske styreform er klanbaseret, det vil sige, at den altid er fagligt begrundet og indgår i faglige normer. Det er således de professionelles faglige standarter, der er styrende for deres arbejde. De professionelle arbejder i en forvaltningsmæssig kontekst, der er styret af hierarki og formelle regler, og skal ikke alene samarbejde med politikerne og den centrale forvaltning men også underordne sig deres beslutninger.


At være professionel betyder, at man bekender sig et fællesskab blandt ligesindede, der stræber mod et højere formål. De har en særlig etik og social forpligtigelse over for borgerne. De professionelle relationsarbejdere i velfærdsstaten er kaldet til deres arbejde, hvilke vil sige, at de er styret af pligtetik. Pædagoger føler, de arbejder i et krydsfelt mellem fagets selvforståelse og krav fra eksterne aktører, fordi pædagogen tager udgangspunkt i den professionelle styringsmodel, mens arbejdsgiveren tager udgangspunkt i den bureaukratiske. Den er præget af en flertydig faglighed kombineret med en tydelig ideologi. Pædagoger i et demokratisk samfund er præget af værdier om lighed.


Pædagogisk arbejde er ikke nogen produktionsproces, hvor man på forhånd kan fastlægge produktionsmål og metode. Det er samspil mellem forskellige aktører. Det danske velfærdssamfund er afhængigt af, at vi i fællesskab tager ansvar for at løse en række opgaver, som skal løses for at samfundet fungerer.


I Danmark har vi tillid til det politiske system og til den offentlige sektor. Befolkningen har tillid til, at politikerne bestemmer, hvordan den offentlige sektor fungerer og de har tillid til de offentlige ansatte. Vores samfund har udviklet sig fra at være et industrisamfund via et informationssamfund til i dag at være et samfund præget af globalisering og international konkurrence. Derfor har organisationerne ændret karakter til at være mere komplekse og dynamiske. Organisationens opgave er at skabe balance mellem organisationen, dens omgivelser og medarbejdernes behov for udvikling i et meningsfuldt arbejde.


Denne bog bør læses af alle, der har en interesse for pædagogik og politik. Den giver en stor forståelse for, hvordan pædagogisk arbejde forstås, og hvordan styringskæderne hænger sammen.