Denne bog er et af de første eksemplarer, der beskriver og analyser psykopatien med udgangspunkt i internationale videnskabelige undersøgelser og forskning. Det, der gør bogen exceptionel, er, at forfatteren indhenter faktaoplysninger om selve sygdommen, symptomer, adfærd og behandling og ikke mindst indlæggelser og kriminaliteten fra Skandinavien, Mellemøsten og USA. Netop dette fjerner fordomme fra en bestemt gruppe mennesker med bestemt tilhørsforhold, som har en psykisk lidelse og, retter fokusset mod selve sygdommen og de risikofaktorer, som er forbundet med psykopatiske personlighedstræk på globalt plan.


Vi har i Danmark ingen undersøgelser om børnepsykopati, men det har man i Sverige og England. Derfor kan man i bogen læse om undersøgelser, som er lavet med børnehavebørn fra 3 - 5 års alderen med psykopatiske personlighedstræk i Sverige, som er en god viden til pædagoger, lærere, sygeplejersker, læger og mange andre, der arbejder med børn.


Statistikken fra kriminalforsorgen viser, at 10 - 25 % af de indsætte, som har begået kriminalitet, har forekomst af psykopati. Sandsynligvis er dette tal i Skandinavien højere i institutionsmiljø og lavere i samfundet.


Psykopati har store omkostninger for et samfund, derfor er det vigtigt at finde ud af, hvordan man kan afhjælpe forekomsten af lidelsen og dermed håndtering af det, da alle bemærker konsekvensen af denne lidelse. Derfor er det også vigtigt, at vi ikke tager afstand eller bruger had overfor de mennesker, som er ramt af psykopatiske personlighedstræk, og dæmoniserer dem, tværtimod kan vi med vores upartiske måde skabe forståelse for lidelsen og drage omsorg for disse mennesker. Vi er nødt til at se det som en helhed og finde løsninger ved at forske indenfor sociologi, kriminologi og politisk videnskab for at hjælpe denne sjældne lidelse, som ødelægger mange menneskers liv. Mange med psykopatiske træk begår enten kriminalitet og vold mod andre eller selvmord, hvilket begge dele har menneskelige, psykosociale og økonomiske omkostninger for samfundet.


Vi bør se på denne lidelse som andre psykiske lidelser, f.eks. depression, borderline, Downs Syndrom, hvor miljøfaktorer kan forværre eller reducere symptomerne. Sygdomsbillede og adfærd afhænger i høj grad også af sociale og familiære forhold, arv, miljø og barnets udvikling. Dernæst er det også vigtigt at vide, at mange psykiske lidelser i form af ADHD, Skizofreni og borderline kan være katalysatorer for psykopatisk udvikling.


Vi får viden om psykopati blandt børn, som kan måles fra tidlig alder, idet disse børn har en kontroversiel adfærd. Denne viden er et fantastisk redskab til lærere og pædagoger i børnehaver og skoler, hvor man ved hjælp af fagfolk kan identificere udviklingsveje og iværksætte tidlige foranstaltninger for at forhindre alvorlige kriminalitet blandt unge og voksne.


Der er ikke enighed blandt læger og forskere om, hvordan man definerer psykopati og dens personlighed, men der er enighed om, der handler om en personlighedsafvigelse/forstyrrelse hos nogle personer, og disse afvigelser optræder forskelligt hos børn og voksne, og der er særdeles forskel på hos kønnene. Man har i hvert fald valgt at kalde den psykiatriske diagnose for ”Limited prosocial emotions” eller en samlet betegnelse for alle psykopater, som hedder ”Callos-unemotional traites”, dvs. emotionel ustabile.


Med hensyn til reducering af symptomer, har undersøgelserne påvist, at trygge rammer i hjemmet og at barnet har samme lærer og pædagoger har haft en gavnlig effekt og medført et lavt niveau af den ustabilitet især hos piger. Derfor kan vi se, hvor vigtigt det er, at udsatte børn får trygge rammer ved hjælp af fagpersoner, der følger dem over en årrække.


I nærmeste fremtid vil det forventes, at en hjernescanning giver forskning med nye teknikker og finder svar på hjernestruktur og funktion hos folk med psykopatiske træk, hvor man følger deres udvikling fra barndommen til voksenalder og på denne måde hurtigt finder ud af, hvornår afvigelser i hjernen påbegynder at kunne ses, hvilke sociale, miljø- og arvelige faktorer som udløser denne lidelse. Man har allerede nu påvist, at nogle faktuelle ting under moderens graviditet kan påvirker fostrets hjerne, som øger risikoen for psykiske lidelser, ligesom en mangelfuld/utilstrækkelig opdragelse og omsorgssvigt kan være en del af grunden.


Bogen henviser til mange velunderbyggede psykopatiteorier såvel som undersøgelser og en korrekt udredning fra mange lande, som alle sammen er nyttige informationer for læserne.


Jeg synes, bogen i høj grad er relevant for pædagoger i normal- og specialområdet og bør læses af alle, især lærere og pædagoger, der arbejder med børn, da man i bogen kan læse, at psykopatisymptomer typisk optræder første gang mellem 6- og 10-års alderen, og lidelsen udvikler sig per definition mellem 18 og 25 år. Bogen er informativ og sættet barnet/den unge i centrum og forsøger at fjerne stigmatisering af de mennesker, der har en sjældent psykisk lidelse, men har brug for vores tidlige hjælp. Den anden vigtige opgave, der påhviler os, er et fælles samarbejde med pårørende og med andre fagfolk for at give en samlet information for at få stillet den korrekte diagnose. Dernæst kan bogen med fordel bruges til mange studieretninger som kompendium, da mødet med psykopater og behandling af psykopati involverer jurister, psykiater, læger, socialrådgiver, psykologer, pædagoger, lærere, politi og kriminalforsorgen.