Det gode ved bogen er, at den kommer med bud på, hvordan man i praksis kan have en positiv tilgang i samværet med børn. Den giver nogle gode eksempler på, hvordan man kan se på sin egen tilgang, og hvordan man som team kan arbejde sammen for at skabe en positiv selvindsigt og ændre på måden, man er sammen og kommunikerer med børn på.


Det positive set fra en lærervinkel er, at ICDP er en metode, som skal læres og tilegnes. Målsætningen med ICDP er at sikre kvaliteten af kontakt, samspil og tilknytning mellem barn og voksen. Med skemaer i bogen kan dette måles.


Bogen henvender sig til lærere og pædagoger. Bogen er inddelt i kapitler skrevet af forskellige forfattere. Kapitlerne er underbygget af forskellige undersøgelser og skaber forvirring i forhold til ICDP-konceptetet, og det kan derfor være svært at se den røde tråd.


Bogens forfattere henvender sig primært til lærerne, og det skaber også forvirring. Bogen mangler i den grad at have fokus på barnet og barnets læring og dannelse.


Bogen beskriver, at man kan komme på kursus i et koncept, som lærer læreren og pædagogen at navigere i praksis, så de lærer at se på sig selv. Den er ud fra en pædagogs synsvinkel nedladende da den er "gammel vin på nye flasker" Det er en grundviden, man som pædagog har, og da der ikke er nogen større teoretiske baggrund for indholdet, famler den.


Bogen kan bruges af lærere, pædagoger og medhjælpere, der har brug for et håndgribeligt redskab i deres praksis.


For lærere, der ikke har en større pædagogisk viden, er det en god bog, som giver nogle gode måder og tilgange til børn, der set i lærerens øjne afviger fra resten af børnegruppen. Den kan give nogle pejlemærker og holdepunkter, som man kan støtte sig til.