Diagnoser er meget oppe i tiden, og det er en vigtigt grund for at forstå, hvad det kommer af. Diagnoser er et lægefagligt begreb, som vi har taget til os, men hvad skal det til for og for hvem? Med en diagnose sættes man i bås, og derfor har vi som fagpersoner en vigtigt opgave i at gå bag om diagnosen og se på den bagvedliggende sociale historie. Særligt sensitiv – eller særligt udfordret? griber det kritisk an og går i dybden med den viden, der findes på området og på den måde at sætte fagligheden højst.


Bogen er inddelt i 4 dele. Del 1 ser på begrebet sensitiv, del 2 på alternative begreber, del 3 ser på observation til forståelse og del 4 ser på rådgivning og behandling.


I introduktionen til bogen bliver læseren præsenteret for en case om en pige. Her bliver det nøje beskrevet, hvem pigen er, familieforhold og hvilken adfærd, pigen har. Herefter starter der en gennemgående analyse af casen for at komme nærmere begrebet særligt sensitiv eller særligt udfordret. Når vi som fagfolk skal se på et barn, gør vi det ud fra vores faglighed. Vores faglighed har og skal altid have evidens. Derfor præsenteres du som læser for, hvem der henvises til i bogen, så du ikke er i tvivl om, at det er professionelle fagfolk der står bag det, som henvises til.


Begrebet særligt sensitiv dækker over, hvor modtagelig man er over for stimuli. Særligt sensitive personer er mere sårbare over for negative påvirkninger fra omgivelserne især overfor uhensigtsmæssigt forældre-barn samspil. Begrebet bliver herefter foldet ud og kommet nærmere til en form for definition. For at forstå begrebet henvises der til en psykolog ved navn Elaine N. Aron, som har udgivet bøger omkring det at være sensitiv. Kapitlet er derefter en gennemgang med henvisninger til Elaine omkring det sansemotoriske-, kognitive-, emotionelle og adfærdsmæssige niveau.


Elaine N. Aron konkludere ud fra forskning og evidens, at miljøets har en stor betydning for barnet, det kan komme til udtryk som en styrke eller som vanskeligheder for barnet. For at forstå barnet, ser bogen nærmere på, hvad der sker for et særlig sensitivt barn i spædbarnsalderen, småbarnsalderen og i førskolealderen, for hvad er det, der er særlig i disse år, som har indflydelse på barnets udvikling? Her kommer efter skoletiden, hvor barnet bevæger sig fra skolealderen over i ungdomsalderen og ikke mindst hvad forælderens rolle har af betydning for det særlige sensitive barn.


Bogen kommer umiddelbart efter teoriafsnittet med bud på, hvad sundhedsplejerskens rolle er, og her gives en lang række henvisninger til forskellige hjemmesider, hvor du som forælder eller fagperson kan hente inspiration og hjælp til at forstå det sensitive barn. Fagprofessionelle kan forhindre at børn udsættes for tiltag, der stigmatiserer dem i rollen som anderledes.


Det er med til at løfte denne bogs kvalitet, at den går bag om undersøgelserne, som den henviser til. Elaine N. Aron, som introduceres til og henvises til i bogen, bliver undersøgt og analyseret. For hvor stammer begreber fra, som Elaine henviser til, og er der belæg for det, hun skriver?


Bogen tager herefter en drejning og ser nu på udviklingspsykologien som et samspil mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer. For hvordan kan det spille ind for barnets måde at være på? For at kunne blive klogere på barnet, dykkes der videre ned i børns temperament og udvikling af personlighed og hvilken betydning, tilknytning har for barnet. Igennem disse store overskrifter har forfatterne sørget for, at der henvises til forfattere, hvor der er evidens for deres viden. Der er på den måde virkelig nogen, der har sat sig for at gennemanalysere begreberne og forståelsen heraf. Børn er forskellige, og børn vokser op i forskellige miljøer, som har afgørende betydning for, hvordan de som mennesker udvikler sig. Barnet har på mange måder brug for at have kontrol i deres liv, de har brug for at tro på egne evner.


Bogens 3. del ønsker at vise hvordan den kliniske-psykologiske forståelsesramme også anvendes og nuanceret i forhold til barndommen. Forståelsen for  dette er en forudsætning for, hvordan vi definerer normalitet hos et barn. Derfor kan vi som fagpersoner nemt komme til at stigmatiserer et barn på et forkert grundlag, hvis vores faglighed ikke er bevidst. Bogens del 3 giver læseren en gennemgang af andre aspekter, som barnet kan være præget af. Her ses på autismespektrumforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser og angstlidelser.


Bogen sidste del kobler alt det faglige indhold, bogen har henvist til, tilbage til den oprindelige case. Dette er gjort på en god og overskuelig måde. Det er for nemhedens skyld sat ind i et skema. Den første analyse ser på adfærd i miljøet (observeret af andre), og over for den enkelte adfærd er der beskrevet anbefalinger ud fra en særlig sensitiv forståelse. I den anden måde at analyserer på ses der på barnets egen oplevelse for at forstå, hvordan man som fagprofessionel bedre kan forstå hende. Dette er ligeledes sat ind i samme form for skema. Så var barnet særligt sensitiv eller var det mon noget andet, der spillede ind? Dette giver bogen et godt og velargumenteret svar på. Bogen kobler det teori, der er gennemgået i bogen og sat sammen med casen. Dette løfter bogen til et højt niveau.


Bogen kan bruges af fagfolk som er pædagoger, studerende eller andre, som arbejder med børn. Den er nem at gå til, og der bruges ord, som er forståelige, og som giver mening. Bogen er meget optaget af, at der er validitet i det som skrives. Der er lagt stor vægt på at dataindsamlingen er korrekt, og at der evidens bag. En bog med kvalitet og kritisk tilgang. Tak for det, det er noget, som har manglet blandt mange bøger om børn som kan være særligt sensitive eller særlig udfordret. 
Faglitteratur
Akademisk Forlag
Barbara Hoff Esbjørn, Sofie Wille Østergaard, Marie Tolstrup og Nicoline Normann
228
Cindie Christoffersen
13. juli 2016

Seneste anmeldelser

Forvandling
Skønlitteratur
Robotic rapsody
Skønlitteratur
Frisk luft
Skønlitteratur
-->