Februar 2004

Saras stil er skrevet med stil. Både den stil Sara bliver bedt om at skrive i sommerferien om sin familie, og den måde/stil forfatteren opbygger selve historien på. Flot flettes bogens handling sammen med bogens form ved at veksle mellem Saras subjektive beskrivelser i jeg-form og handlingspassager i 3.person.
Sara er 12 år. Hendes mor arbejder sort i det lokale pizzaria og kommer en dag ud for en ulykke, hvor hun bliver skudt i brystet. I silikonebrystet. Moren forsøger at dække over begivenhederne, og mens hun ligger på Herlev Hospital, må Sara og hendes storebror William flytte i højhus hos morens kusine Dorthe, som er kristen. Her bor også Laura som er lidt ældre end Sara, og som Sara ikke forstår et hak af, når det handler om forelskelse, g-streng og hede sms'er.
Sara er på kanten af pubertet og kæmper indædt med at få hold på ret og vrang i denne verden. Svært, når man samtidig skal finde ud af sig selv og sine følelser. Da hun en sen nattetime står og lugter til drengen Mahmouds cykel nede i gården, har hun for eksempel svært ved at blive klog på en underlige fornemmelse.
Bogen er også en krimi. Og det er godt. Sara, Mahmoud og William spionerer på skuddramaet og afslører til sidst de implicerede parter. Krimigenren giver handlingen drivkraft, og Saras indlevelse i sagen illustrerer godt, at hun står i en overgang mellem barn og ung.
Trådene samles fint i Saras sidste stil og går op i en højere erkendelse. Her fortæller hun klarsynet om at være en familie i krise, om at komme igennem den og om at udvikle sig til et helt menneske med gode og mindre gode sider.
Bogen har autencitet i sin nutidighed, er en ligefrem skildring af mennesker og miljø og emnerne er Ballerup, Brøndby, beton, kultursammenstød, umoralske voksne, uvenner OG venner. Det sidste lever man højt på i Saras stil.
Bogens omslag viser Sara i en blanding af stregtegning og collage og understreger bogens 70'er-stemning på en meget forfriskende måde.
Dejlig bog for de 12-14 årige