Bogen har en opbygning med hverdagseksempler, som bliver analyseret, hvorefter der gives gode råd til handlemuligheder for pædagogen. Bogen har 10 kapitler, der belyser forskellige faktorer, som har positiv eller negativ betydning for barnets tilknytning. For pædagogen, der mangler viden og handlemuligheder, er bogen med til at sikre, at du får den nødvendige viden. Bogen henvender sig til pædagoger, der arbejder med børn i dagtilbud, dog med hovedfokus på det lille barn, og hvad tilknytning betyder. Bogen giver en grundviden, som studerende og pædagoger har brug for, da tilknytning har betydning for barnets trivsel.


Bogen er inddelt i aldersgrupper med en beskrivelse af barnets basale behov, og hvad man som pædagog skal være opmærksom på. Først ses der på 1 årige (lad mig være tæt på dig) efterfulgt af 1-2 år (forstå mig og støt mig i mine forskellige følelser), 2-3 år (hjælp mig i legen), 3-6 år (fortæl mig historier, når jeg har brug for dig). Under hver årgang er der beskrivelser af, hvad børnene har brug for, og hvad man som pædagog skal være opmærksom på.


Tilknytning til et lille barn er noget meget basalt som har afgørende effekt på, hvordan barnet kommer til at udvikle sig. Tilknytning handler om fysisk tryghed og nærvær. Det er igennem den nære relation at barnet får en oplevelse af sig selv som et socialt individ. Uden kontakt til stabile voksne vil det lille barns hjerne ikke udvikle sig normalt. Tilknytningsrelationen er grundlæggende for hvordan barnet på sigt lærer at hvile i sig selv. Som professionelle er vi afhængige af at adskille vores omsorg til et barn. Vi bruger som pædagoger et fagudtryk som ”professionel kærlighed” om vores måde at give omsorg til de børn, som befinder sig i daginstitutionen.


Børn bliver født kompetente, og noget af det, som børn bliver drevet af, er behovet for at udforske og mestre omgivelserne. Behovet for at udforske og at knytte sig har barnet for at føle sig beskyttet. Behovet for at udforske og knytte er afhængige af hinanden. Bogen beskriver det ud fra en model som de kalder ”tryghedcirklen”. Denne model bliver igennem bogen udfoldet og videreudbygget. Tryghedscirklen giver en hjælp til at forstå børns begyndende selvstændighed og viser, hvordan et barn er afhængig af voksne. Dette giver en god rød tråd igennem bogen.


En vigtig pædagogisk opgave er at hjælpe barnet med at udvikle følelser gennem tilknytningen. Når barnet lærer sine egne følelser at kende, danner det grobund for en psykisk sundhed. Det vigtigste i barndommen er at lære sig selv at kende. Læren om værdier, følelser og at være sammen med andre børn og voksne. En pædagogisk grundsten er, at barnet skal føle sig tryg og betydningsfuldt. Derfor er der brug for, at vi som pædagoger ser og forstår barnet indefra.


Som pædagog er man hver dag nødt til at se på sin egen praksis. Den måde, man giver omsorg på til barnet, har betydning for, hvordan det udvikler sig. Dette kaldes mentalisering. For at barnet kan føle sig tryg, er der nogle forhold, som skal være på plads. Relationen til barnet skal være positiv, og den pædagogiske praksis skal være organiseret. Det er bedst for barnets tryghed at være i mindre grupper. Derfor er det som pædagog en vigtig faktor, at praksis er planlagt og forberedt og ligeså vigtigt, at man for evalueret praksis. Men dette er ikke nok, hvis du som pædagog skal yde den bedste praksis, må du reflektere over dine egne handlinger.


I praksis møder man mange forskellige børn og med nogen børn har man forskellige relationer og derfor skal man forpligte sig sammen med sine kollegaer til at have faglig refleksion sammen. Det er sammen, man kan udvikle praksis, så det kommer børnene til gode. Sagt på en anden måde, så skal pædagogikken være så anerkendende som muligt, og relationen til barnet være stærkt. Bogen kommer med gode hverdagseksempler, som giver anledning til refleksion. Det kan på den måde hjælpe pædagogen til selv at finde nye handlingsmuligheder, værdier og initiativer, så det kommer barnet til gode.