Med et stærkt billedsprog fortælles historien om drengen Malte, som kommer hjem efter en dårlig dag. Hans vrede vises gennem et monster, som vælter ud af hans mund. Vreden roder, vælter og ødelægger på Maltes værelse. Det er fint med Malte, indtil Vreden også ødelægger hans yndlingsbil. Så skælder han Vreden ud og rydder op. Til sidst pakker han Vreden ned i en lille æske.


Store røde vrede anerkender vreden i barnet. Det er en følelse, som er i alle. Derimod gør den op med de ødelæggelser, vreden kan afstedkomme. Rent visuelt bliver Vreden mindre, da Malte stopper den. Fra at være mange gange større end Malte selv kan Vreden nu tages i hånden og puttes væk. "Nå, der er du! Er du så færdig, din hidsigprop?! Nu er det mig, der bestemmer," siger Malte, "… og – vupti! – jeg har fået nok af dig. Sådan. Og så ikke en lyd mere fra dig, forstået?"

Teksten er holdt i børnehøjde, både i direkte tale og i sin beskrivelse af karaktererne, handlingen og miljøet.

Det vil være meget fint at læse bogen sammen med det barn, som af og til i vrede gør ting, han/hun fortryder bagefter. Samtidig kan det også sætte ord på for de børn, som er vidner til andres raseri. Et opslag viser Malte på sit værelse, hvor han på venstre side er sur, mens han på højre side er vred. Det er lige inden opslaget, hvor Vreden kommer væltende ud af Maltes mund. Vi ser hans ansigt blive kokrødt, hans fingre krummes og hans øjne spiles op. Opslaget kan bruges til at tale om, hvordan andre børn kan se, når en Malte er ved at blive rasende.

Derimod giver Store røde vrede giver ingen anvisninger på, hvad Malte kunne have gjort i stedet for at lade Vreden rase. Det kan man så passende tale med barnelæseren om.