Maj 2004

Katrine bor i et lille hus, som hun holder pænt og nydeligt. Det samme gælder haven, hvor ukrudt, muldvarpe og andre uindbudte gæster jages væk. En morgen opdager hun, at hun har fået en ny nabo, Gustav. Gustav er på alle måder modsat Katrine. Hans hytte er nødtørftigt banket sammen. Mens Katrine dyrker haven og samler vinterforråd, tager Gustav ned at fiske eller hviler sig i hængekøjen. En efterårsstorm gør det af med Gustavs hus. Katrine forbarmer sig over ham, og det bliver begyndelsen til et venskab mellem de to så forskellige temperamenter. Her slutter bogen, men jeg håber, der kommer en toer.

Billederne har en detaljerigdom som kendes fra f.eks. Peddersen og Findus. Uden at have de samme underlige væsener lægger den op til at vende tilbage til tegningerne, når man har læst historien. Katrines sirlige orden og Gustavs rod indeholder på hver sin måde så mange små nuancer, at det i sig selv er en historie.

Samtidig trækker forfatterne på det gamle eventyr om "Suppe på et søm". Gustav takker for husly ved at lave en lækker suppe af Katrines pølser og grøntsager. Han starter med en hammer, og Katrine tror, at det er den, som giver smagen.

En sjov bog. Dejligt fortalt. God morale uden at virke moraliserende. Og billeder til overflod.