I disse år er det mytisk gamle nordiske kommet frem igen: vikinger, nordiske guder, trolde. Derfor kan det ikke undre, at Troldehistorien fortalt i rim og billederer blevet genudgivet. Den hører til i den absolutte guldklasse. Troldenes særlige sprog med finurlige bandeord ligger godt i munden og får lytteren til at spidse ører:

Troldemor blev frygteligt skræmt og forfærdet,
da Honning fortalte, om det der var hændt.
"Grævlingegrynt, styggervederligt er det.
Det er dog det fæleste fælt, jeg har kendt!"

Hvis man får lyst til at flere historier fra samme univers, er der mange muligheder. DR sender af og til tegnefilmene Trolderi med de tre troldevenner. Andreas Pihl har skrevet fire noveller om dem, samlet i bogen Trolderi, som dog ikke lever op til Henning Kures Troldehistorien, som genudgives i december 2010.

Nærværende billedbog er på ingen måde et svagt nedkog af en roman. Den har sit eget sprog, og de tre herrer Kidde, Kure og Madsen har gennem deres samarbejde skabt et helt enestående vellykket værk. Der er alle de elementer, som kræves af en god historie fra troldeuniverset. Ud over de allerede omtalte er der også elverne og lygtemændene. På et helt andet plan er det Honnings (og skiftningens) søgen efter sig selv. Kan man godt være en trold, hvis man ingen hale har?

Hvert opslag fortæller sin del af historien tre gange: Et kort stykke prosa, et lidt længere vers og endelig illustrationerne. Det er sjovt, levende og hyggeligt. Samtidig er det også grumt, spændende og (lidt) uhyggeligt! Troldehistorien fortalt i rim og billeder vil blive læst igen og igen, og min oprindelige udgave bærer også præg af mange års slid.

Derfor troede jeg i første omgang blot, jeg købte en ny udgave i lidt større format, da jeg faldt over den i boghandlen. Det er bare ikke tilfældet: Rune T. Kidde har på eget initiativ foretaget ændringer i teksten til denne udgave. Det er den kun blevet bedre af, om end jeg synes bedst om den oprindelige efterskrift:

Alt tegner lyst,
så nu rimer vi af
på Troldehistorien
far vel og god dag!