Det er en bog om en dreng, der bor alene og har orden på sagerne. Hvor hver dag er indhyllet i faste rytmer og rutiner. Men som en dag "ud af det blå" bliver vendt på hovedet af en kæmpestor brun bjørn.

Rebecca Bach-Lauritsen har med sin sans for på enkel og samtidig kompleks vis at lege og synge med sproget, ordene og bogstaverne. Nogen har vidst, at den her historie ville blive "AAAHHHH" og "IIIHHHH" og "tre skefulde sukker". Og "ÅHH når solen går ned", som det fortælles i bogen. 

Det er en afsindig, vidunderlig og elegant billedbog. Sikke et makkerpar forfatteren Rebecca Bach-Lauritsen og illustratoren Anna Margrethe Kjærgaard udgør. De komplementerer hinanden på smukkeste vis, og hver især er de stærke og sarte i deres billedsprog.

Hver enkelt opslag er et lille kunstværk, som man kan dvæle ved længe, og allermest har lyst til at hænge op på sin væg til evigt skue. Jeg er fuld af beundring og forundring over, hvor afsindigt smukt Anna Margrethe Kjærgaards fortælling er i form og streg. En raffineret detaljerigdom i blyantstregens skildring af bjørnen og interiøret, der står i skarp kontrast til den gennemgående kølige blå farve skildret i kvadrater og linjer, som en pendant til drengens behov for sirlighed og orden i sagerne.

Behovet for at dvæle ved illustrationerne, teksten og samspillet imellem dem, er stor. En billedbog, der læner sig op ad den grafiske roman i sit udtryk. Jeg er ganske enkelt vild med den. Den skal opleves. "Jeg flyver! Jaiiii flyuuuhhhh errrrhhhhh!" Sådan udtrykkes det i Ud af det blå.