Venus Fluefanger
Isa må erkende, at hun heller ikke helt ved, hvem Alex er. Hun havde ellers lagt en del planer allerede, bl.a. inspireret af en youtuber, som delagtiggør hele verden i sine kropslige forvandlinger fra Chris til Cornelia. Det er dog slet ikke noget, som Alex kan identificere sig med. Hverken at være så målrettet eller at ønske alles blikke på sig.
For Alex er det andre problemer, som skal løses først. Mere dagligdagsproblemer som en mor, som i bedste mening prøver at skaffe Alex et arbejde ved flaskeautomaten i Netto. Den karriere stopper på førstedagen, da Alex anbefaler en kunde at gå over i Rema. Et famlende forsøg på en date med den ellers interesserede Mathias afbrydes, da Mathias ikke kan finde ud af, hvad det er, Alex vil. Nok, fordi Alex heller ikke selv ved det.
I Venus fluefanger finder læseren en ualmindeligt respektfuld personskildring, som anbringer bogen på hylden med de bedste bøger om coming of age. Først langt inde i bogen afsløres det, om Alex er en ung mand eller en ung kvinde. Læserens usikkerhed er et væsentligt greb, for jegfortælleren Alex kan ikke identificere sig med nogen af de to stereotyper. Alex mor har et klart billede, og Isa har det også i begyndelsen. Det gælder også seksuel orientering: Mathias troede, han vidste det... men kom så i tvivl og trak sig. I pressematerialet til Venus Fluefanger er formuleringen, at Alex er i en udviklingsproces. Det kan man vist roligt sige.
Noget uventet er det Isas kæreste, Nikolaj, som er mest ligeglad. For ham er Alex en væsentlig del af Isas liv, og derfor accepterer han Alex uden forbehold. Det er faktisk Alex, som har den største modvilje, da Isa præsenterer de to for hinanden. Alex går derfra, inden Nikolaj får sagt, "at han synes, du virker ret cool. Fordi du er dig selv", som Isa refererer det. Den karakteristik er overraskende for Alex, for "indebærer det ikke, at man rent faktisk ved, hvem man er?" Godt spørgsmål!
I kulissen eller rettere på nettet står den mystiske Darwin, som bakker Alex op både i, at menneskeartens mangfoldighed er vidunderlig og smuk, og med mere konkrete fif til, hvordan man holder liv i den Venus Fluefanger (en kødædende plante), som Alex har købt. Kan man stole på en person, som man kun kender under et dæknavn, uanset hvor velmenende vedkommende fremstår? Alex er i hvert fald i tvivl.
Sideløbende med historien om hoved- og bipersonerne leverer forfatterne enkelte hak til den noget konforme virkelighed, de skal navigere i. F.eks. er der en scene fra Føtex, hvor en pige hellere vil have en jakke med grønt camouflagemønster end den lyserøde blomstrede jakke, hendes mor har udset sig til hende. Det er ikke kun Alex, som af sine omgivelser oplever et pres for at passe ind i ret snævre normer.
Moralen i Venus Fluefanger er, at man skal holde på retten til at finde sig selv. I bogen sidste afsnit forestiller Alex sig, "hvordan det vil være bare at være Alex. Dronning af dårlige undskyldninger. Forvirret på grænsen til fucked up. Bestemt ikke en ekspert i kødædende planter endnu. Men helt klart mester i måske". Den forestilling fortjener at blive delt med rigtigt mange.