IANNEIA MELDGAARD
Cand.mag. i kommunikation og musik, lektor, foredragsholder.
IANNEIA MELDGAARD
Cand.mag. i kommunikation og musik, lektor, foredragsholder.Kort sagt: Ianneia brænder for at samarbejde med alle varme hjerter og hænder i Danmark. Så vi sammen kan finde ud af, hvordan vi bedst får anerkendelsen, empatien, glæden og trivslen til at blomstre i vores kommunikation med hinanden.
Kerneydelsen i alt, hvad Ianneia tilbyder, er de 3 principper i anerkendende kommunikation, som er en syntese af det bedste fra Ikkevoldelig Kommunikation (IVK) og Appreciative Inquiry (AI). De 2 tilgange supplerer hinanden på fineste vis og tilsammen giver de os redskaber til at gøre vores kommunikation med hinanden mere empatisk og mere anerkendende.
De 3 principper er også den røde tråd i Ianneias bog Anerkendende Kommunikation med empatien som vejviser, som udkom januar 2019 på Frydenlund. Den korte version af de 3 principper er:
- Jeg øger min opmærksomhed på det, der fungerer
- Jeg er autentisk og tydelig om det, der er vigtigt for mig
- Jeg er nysgerrig og interesseret i det, der er vigtigt for andre
OBS: Nedenstående titler kan alle laves som foredrag á 1½ time, som minikursus/fyraftensmøde á 3 timer og som hel kursusdag eller kursusforløb. Hvor lang tid vi har sammen er selvfølgelig afgørende for fordybelsesniveauet.
Foredrag
De 3 principper i anerkendende Kommunikation
I dette foredrag/kursus stiller vi skarpt på, hvad anerkendende kommunikation egentlig er for en størrelse. Og vi vil arbejde med, hvordan vi praktiserer hvert af de 3 principper i anerkendende kommunikation.
De 3 principper består af det bedste fra Ikkevoldelig Kommunikation (IVK) og Appreciative Inquiry (AI). Tilsammen tilbyder de konkrete redskaber til at bringe mere empati og anerkendelse ind i vores kommunikation med hinanden.
Gennem et foredrag/kursus om de 3 principper i anerkendende kommunikation får I:
-
en ny måde at tænke anerkendelse på, som rækker ud over at rose og "kun" tale om det positive.
-
redskaber og inspiration til at tale om både det, der fungerer godt og det, der fungerer knap så godt i dagligdagen på en anerkendende måde.
-
redskaber til at blive på egen banehalvdel og benytte jer af ægte jeg-budskaber, så I bliver autentiske og tydelige over for hinanden - uden at pege fingre og bebrejde.
-
Redskaber til at lytte til hinanden og jeres uenigheder med empati og interesse.
-
Redskaber til at undgå kommunikationsfælden, som forhindrer jer i at være anerkendende.
De 3 principper er universelle og kan bruges både i kommunikationen mellem kolleger, med børn, brugere og patienter/klienter, med forældre og pårørende samt mellem leder og medarbejdere. I bestemmer selvfølgelig, hvor vi lægger vores primære fokus.
Den svære samtale med forældre og pårørende
Et foredrag/kursus i den svære samtale betyder ofte, at personalet ændrer sin tilgang, ikke bare til den svære samtale men også til deres måde at tænke på. Og til deres måde at opfatte den adfærd, de oplever hos forældre og børn. Den empatiske tilgang forstærker den menneskelige relation mellem parterne, hvorved mange fastlåste fjendebilleder og forestillinger om hinanden opløses.
Et kursus/foredrag i at inddrage empati og anerkendelse i den svære samtale indeholder:
-
Den svære feedback. Som pædagog træner du at flytte hjem på egen banehalvdel og bruge ægte jeg-budskaber i så stor udstrækning som muligt, når du skal sige noget "svært". Når du som fagperson således taler ud fra dig selv, lægger du op til et ligeværdigt møde med forældrene, og du vækker forældrenes lyst og evne til at samarbejde med dig.
-
Empatisk Lytning til børn og forældre. Vi øver os i at lytte ind bag problematiske børns og forældres adfærd. Hvilke behov forsøger barnet/forælderen at få opfyldt gennem sin adfærd? Hvad kan den positive hensigt være? Hvordan kan denne empatiske tilgang forandre vores måde at møde børn og forældre på og den måde, vi formidler "det svære" omkring barnet til forældrene?
Dette foredrag/kursus giver personalet redskaber til at gøre kommunikationen mere frugtbar, så fagpersoner og forældre/pårørende kan møde hinanden som mennesker, der alle ønsker at arbejde sammen om at gøre det bedste for barnet/brugeren.
Konflikthåndtering med empatisk lytning
Dette foredrag/kursus i konflikthåndtering går et spadestik dybere end den gængse opfattelse af konflikthåndtering i dagligdagen. Vi ser på den empatiske tilgang til konflikter. Vi skærer ind til benet og afdækker selve konfliktens kerne. Og vi ser på, hvordan vi kan skabe win-win-løsninger ved netop at kende denne kerne.
De allerfleste uløselige konflikter bunder i, at vi ikke forstår selve kernen i konflikten og dermed ikke har adgang til dens løsning. Når vi nærmer os konflikten med empati frem for analyse, får vi den nøgle, som kan låse op for den fastlåste situation.
I foredraget/kurset træner vi evnen til at bruge empatisk lytning, som er et meget konstruktivt redskab i processen med at afdække konfliktens kerne. Bruges bl.a. på Center for Konfliktløsning.
Når vi ved hjælp af empatisk lytning får afdækket de behov og ønsker, som parterne beskytter, bliver det muligt at lede efter win-win-løsninger, der tilgodeser begge, og som spreder positive ringe i den større sammenhæng, som konfliktparterne er en del af.
Anerkendelse eller ros – en lille men vigtig forskel.
Dette foredrag/kursus om anerkendelse og ros sætter spot på én af de udbredte misforståelser omkring anerkendelse: nemlig at anerkendelse er det samme som at rose, og at det kun er tilladt at tale om det positive, når vi vil være anerkendende. Denne misforståelse kan meget nemt resultere i, at vi går glip af nogle vigtige pointer og gevinster ved den anerkendende pædagogik.
I dette foredrag/kursus stiller vi skarpt på begreberne anerkendelse og ros, med udgangspunkt i det pædagogiske arbejde med børn. Ægte anerkendelse er så meget mere end ros. Det er at anerkende og interessere mig for hele barnet, med alle dets sider, på godt og ondt.
Vi kommer ind på følgende spørgsmål:
-
Hvorfor er ros en dom over barnet - ganske vist en positiv én af slagsen, men dog en dom, hvor vi som voksne tiltager os definitionsmagten?
-
Hvorfor er det at blive set, hørt og mødt med ægte interesse og nysgerrighed mere anerkendende end ros?
-
Betyder det, at vi anerkender barnet fuldt ud, at vi skal acceptere og finde os i alle barnets handlinger?
-
Hvordan gør vi helt konkret, hvis vi vil udøve ægte anerkendelse i vores kommunikation med børnene?
Brok – en kilde til udvikling og positiv forandring.
Dette foredrag/kursus om brok tager udgangspunkt i en anerkendende tilgang til brok. Vi forsøger at finde ind bag brokkeriet ved at have fokus på den frustrerede drøm, der ligger bag. Når vi mennesker brokker os, er det altid med udgangspunkt i, at der er noget, der kunne være bedre.
Vi ser på, hvordan vi møder dette "noget" på måde, hvor vi anerkender den positive hensigt med brokkeriet. Og forholder os interesseret og nysgerrigt til hvad der ligger bag. I stedet for straks at affærdige brokkeriet som negativt og ukonstruktivt.
Vi ser også på, hvilke konkrete kommunikations-redskaber vi kan bruge, når vi ønsker at møde brok på en anerkendende og konstruktiv måde:
-
hvordan lytter vi med empati til den frustrerede drøm bag brokkeriet?
-
hvilke spørgsmål kan vi stille til den, der brokker sig, så den frustrerede drøm folder sig ud?
-
hvordan kan vi træne os selv i at udtrykke vores indre brok på mere konstruktive måder?
Med denne tilgang får I redskaber til at vende bøtten, så det, der i første omgang fremstår som ubrugeligt og nedbrydende brok, kan blive en kilde til positiv forandring og udvikling.
Sig nej og sæt grænser – på en anerkendende måde.
- et overset område inden for den anerkendende tilgang.
I dette foredrag/kursus får de voksne redskaber til at passe på sig selv, så arbejdsglæden og overskuddet bevares. Og så børnene lærer, at det er muligt at anerkende både sig selv og andre i en gensidig respekt, også selv om vi er uenige.
Når vi som voksne mestrer at være autentiske og tydelige med klare og sunde grænser, bliver børnene trygge og mere samarbejdsvillige. Og vi viser dem som rollemodeller, at det er i orden at stå ved sig selv og sine grænser. Samtidig sikrer vi, at de omgivelser og det klima, vi allesammen bevæger os i - og som vi som de voksne er ansvarlige for - er præget af ro, stabilitet og behagelige samværsformer.
Det kræver, at jeg ind imellem er i stand til at sige NEJ. Vel at mærke på en måde, hvor jeg samtidig anerkender barnets følelser og behov. Og ikke bliver bebrejdende og underkendende. En forudsætning for at mestre det er, at jeg kan rumme både mine egne følelser og behov samt barnets følelser og behov. Og at jeg kan skelne mellem, hvad der er mit og hvad der er barnets.
-
Hvordan siger jeg NEJ og sætter grænser på en måde, så jeg holder mig på egen banehalvdel og undgår at krænke og bebrejde barnet?
-
Hvordan kan jeg rumme og anerkende barnets følelser samtidig med at jeg siger NEJ til det, det ønsker?
-
Hvordan holder jeg fast i mine grænser og beslutninger, også selv om børnene stiller spørgsmålstegn ved dem?