Kommunikation betyder: at gøre fælles. Kommunikation består af overførsel af information fra en person til en anden. Kommunikation er påvirkning af et andet/andre menneske(r). Vi kommunikerer værdier, budskaber, fælles følelser, tanker etc. 

Kommunikation indeholder såvel et relationsaspekt som et magtaspekt.

I foredraget ses på:

• En sætning eller handling har ingen betydning før den tillægges en mening
• Man kan ikke-kommunikere
• Man kan ikke ikke-skabe mening
• Vi tillægger mening ud fra vores forståelse af konteksten (rammevalg)
• Konteksten: alt det budskabsmateriale der er meta i forhold til et givent budskab
• Vi kommunikerer med hinanden om ting vi kommunikerer samtidigt med hinanden om relationer
• Modtageren bestemmer budskabet.

I kommunikation er lytning og spørgsmål uhyre vigtige områder og foredraget beskæftiger sig derfor også med:

Lytning:

• Lytning er ikke en neutral aktivitet, men derimod en magtfuld aktivitet
• Lytning er skabende. Relationer og organisationer bliver skabt, forandret og vedligeholdt i samtaler.

Spørgsmål:

• Fra lineær, kausal tænkning til cirkularitet
• Den systemisk spørgemetode

Foredraget er hjælpsomt og inspirerende i personalesammenhænge og når man som institution/organisation ønske mere og dybere indsigt i kommunikation.

Når man arbejder med mennesker er det vigtigt at kunne mestre den hårfine balance, det er at stå ved siden af og udforske, men alligevel ikke glemme sin viden om mentalisering. De teoretiske begreber i mentaliseringsbaseret interaktion er virksomme til at skabe forståelse for de børn, unge, voksne, som man arbejder med, ligesom de er anvendelige til at analysere, hvilken tilgang og handling, der er gavnlig lige netop for det menneske, man står over for.

En definition på mentalisering er: fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd. De mentale tilstande, der påvirker adfærden er følelser, behov, mål, grunde og tanker.

Der er tre grunde til at det er hensigtsmæssigt at fokusere på mentalisering:

• Gennem mentalisering lærer man egne følelser, tanker og antagelser at kende og derved forstå, at de er baggrunden for ens adfærd. Det giver en fornemmelse af at have kontrol over sine egne handlinger, hvilket giver én selvbevidsthed og fornemmelse af identitet
• Mentalisering er grundlaget for meningsfulde vedvarende forhold. Ved at mentalisere ser man den andens perspektiv, samtidig med at det er muligt at holde fast i, hvem man selv er i relationer. Dette er hjørnestenen i sunde forhold
• Mentalisering er nøglen til selv- og følelsesregulering

Kurset beskæftiger sig med at kommunikationsprocessen har to sider der består af handlingskoordination og betydningsdannelse.

Der arbejdes med en forståelse fra lineær, kausal tænkning til cirkularitet.

Når man tænker lineært, tænker man i en enkel årsagsvirkning: at en given situation, handling eller holdning er forårsaget af noget bestemt.

Cirkularitet er ideen om, at alting hænger sammen med alting cirkularitet er udtryk for en årsagssammenhæng og er helt forskellig fra en lineær årsag-virkning tænkning.

Cirkularitet indebærer, at en hændelse opfattes i relation til andre begivenheder, der foregår samtidigt, griber ind i hinanden og gensidigt påvirker hinanden. En persons handlinger påvirkes således af omgivelserne samtidig med, at de selv påvirker omgivelserne. I et system, i en organisation betyder det, at det alle gør og tænker hele tiden har effekt på andres handlinger og måde at tænke på. Alle har på den måde del i det, der skabes. Intet socialt fænomen eksisterer gennem én persons handlinger, men når der er fokus på relationer undgås moralsk fordømmelse rettet mod den enkelte person. Kurset beskæftiger sig derfor også med talehandlinger, som skaber vores sociale verdener.

Kurset kan endvidere udvides med indlæg og øvelser om den anerkendende samtale.

Kurset vil indeholde såvel teoretisk gennemgang som indlagte øvelser. Kurset kan tilrettelægges specifikt i forhold til jeres behov.

Opdag/genopdag dine kompetencer.

I hverdagen går de pædagogiske faglige kompetencer ind imellem i glemmebogen eller undertrykkes grundet travlhed og andet. Det kan betyde, at man glemmer, hvad det er man brænder for at gøre som fagperson, og hvad man brænder for i sit pædagogiske arbejde.

På kurset oprettes en kompetencebank, hvor den enkelte igen kan få øje på alt det, som vedkommende kan, så vedkommende kan sætte det ind som aktiver i sin kompetencebank og i institutionens/virksomhedens kompetencebank. Rent praktisk er det muligt at få kompetencer til at give afkast, så man selv og kolleger og ledelse bliver rige. Endvidere styrker det samarbejdet at vide, hvad man selv og ens kolleger kan.

Kurset kan udvides med udarbejdelse af en handlingsplan for ens gruppe, institution/organisation.

Der findes mange forskellige definitioner på en konflikt, men fælles for dem alle er, at konflikter ses som udsprunget af:

1. Følelsesmæssige frustrationer (afvisning, frygt, vrede).
2. Tankemæssige frustrationer (oplevelse af at ens mål eller intentioner bliver blokeret)

Fælles for disse er imidlertid, at bag frustrationen ligger et ønske, en drøm.

Enhver konflikt er unik, men det lader dog til, at der er et mønster for destruktiv optrapning af konflikt. Når man er bevidst om dette udviklingsforløb, har man en mulighed for at vælge, om man vil være med eller ej.

I arbejdet med konflikthåndtering har sproget vital betydning, da sproget er basis for såvel optrapning som nedtrapning af en konflikt. Kurset indeholder derfor også oplæg og øvelser i den anerkendende samtale.

Indsigt i konflikthåndtering og kommunikationsværktøjerne er en god base til brug for at skabe en god konstruktiv på jobbet.

Når vi taler om værdier, taler vi i virkeligheden om drivkræften i os. Værdierne er den væsentlige del af vores generelle motivation, som kan indeholde både væk-fra motivation og hen-imod- motivation. Vi har således negative værdier, som vi søger at undgå og positive værdier, som vi søger at opnå. Der er en sammenhæng mellem disse. Vi starter ofte med et ønske om at undgå noget, blive fri for noget, og senere får vi så et mere positivt ønske om at nå hen til et konkret mål.

Vores prioritering af vores værdier kan således enten støtte eller modarbejde vores faglige identitet. Det er derfor en god ide, at man ser på sine værdier

Gennem en værdiafklaring kan vi finde ind til, hvordan det pædagogiske arbejde kan skabe selvværd og glade.