-efter bogen af Antoine de Saint-Exupéry

Det kræver mod at lave DEN LILLE PRINS som tegneserie. Den originale historie indeholder i forvejen så mange billeder. De dannes i hovedet under læsningen, hjulpet på vej af bogens egne, tegnet af forfatteren, journalisten og krigsflyveren Antoine de Saint-Exupéry. Måske derfor er der gået over et halvt århundrede, inden det er sket. Nu er skridtet taget af Joann Sfar, og jeg må sige, at det er lykkedes ualmindeligt godt. Det er en historie, man har svært ved at lægge fra sig.


Handlingen følger oplægget nøje, om end dialogen er tilpasset det nye medie. Forfatteren er styrtet ned med sit fly i ørkenen, hvor han møder Den lille Prins, som fortæller om sin eventyrlige rejse til jorden fra sin lille planet. Om de underlige mennesker, dyr og planter, som han møder på sin odysse. Og naturligvis slutter historien med Den lille Prins' forsvinden, som er lige så mystisk, som Antoine de Saint-Exupérys egen.


En historie fuld af guldkorn. Som da flyveren forsøger at tegne et får til Den lille Prins, men der er hele tiden noget galt med fåret. Til sidst tegner han en kasse. Fåret er naturligvis indeni. "Man ser kun klart med hjertet. Det væsentlige forbliver skjult for øjet," som ræven fortæller Den lille Prins langt, langt senere i DEN LILLE PRINS. Undervejs i historien vender flere elementer tilbage igen og igen. F.eks. slangen, det at miste og venskaber.


Tegningerne er naturligvis meget vigtige i en tegneserie. De enkelte sider har deres eget udtryk, f.eks. bestemte farver, stregtykkelse eller lys/mørke-balance. Alligevel fremstår den som en helhed. Tegningerne kan vel bedst beskrives som et møde mellem Tove Jansson (Mumitroldene) og Claus Deleuran (Rejsen til Saturn). En lille smule surrealistiske, som historien selv. En lille smule uhyggelig. Først og fremmest passer de rigtigt godt til historiens tone.


Det kan naturligvis diskuteres, hvor gode tegneserier er til oplæsning, f.eks. i børnehaver. Når man har fået historien fortalt/læst, kan man godt kigge billeder alene… i timevis! Som Johannes Møllehave skriver i forordet: "Forældre vil læse til de bli'r hæse/Og alle børn som kan læse vil læse (…) Å sikken historie piloten skrev/om venskab om prins og rose og ræv." Jeg har valgt at bedømme DEN LILLE PRINS i forhold til andre tegneserier, og i det selskab er den ikke mindre end fremragende og har fortjent sine seks stjerner til fulde.