Line er ni år og hendes far er døende. Det kan siges på mange andre måder, men i Min far spiller fodbold i himlen bliver tingene ikke pakket ind. De fortælles ud fra et barns synsvinkel, og allerede titlen fortæller, at der ikke er nogen lykkelig slutning. I stedet får læseren et nøgternt indblik i, hvordan det kan opleves, når ens far bliver syg og dør.


Line gør sig mange relevante tanker undervejs, og hun er heldig at blive støttet af familien, som trods de vanskelige vilkår har overskud til hende og de to brødre. De tre børn er forskellig alder og reagerer meget forskelligt. Det er en god detalje, som gør, at bogen kan appellere til flere.


Jegfortælleren Line fremstår troværdigt som niårig. Der er ting, hun ikke forstår, men hun er bevidst om, at det er sådan. Det kan være smerteligt at læse bogen, men den vil utvivlsomt give ro til en del børn i samme situation. Klassekammerater og andre kan læse med, næppe uden at få en klump i halsen.


Det direkte sprog kommer bl.a. til udtryk, når Line spørger sin mor, hvornår far kommer hjem fra hospicet. ”Signe, far kommer ikke hjem igen, det er slut. Far dør ude på hospice,” svarer mor. Det nytter ikke at skjule sandheden for barnet. Fantasien kan være langt værre end virkeligheden, og realiteterne komme alligevel til barnet før eller siden.


Tværtimod er det en pointe, at det er vigtigt at være med i hele processen. Da Lines far dør, kommer hun ind og ser ham. Hun rører endda ved ham. Lines egne tanker omkring det beskrives sådan: ”Jeg har bagefter tænkt på, at det var godt at have et bevis på, at far var død. Nogle gange er det nemlig rigtigt svært at forstå, at det er MIN far, som aldrig mere kommer tilbage.”


Illustrationerne er fotos med tegnede tilføjelser. F.eks. er menneskene tegnet på et foto af et rum. Det giver en god virkning og afspejler bogens spændvidde, som både omfatter det faktuelle og det fiktive: informationer om sygdomsforløb og en fortællingen om Line.


For Line betyder det meget med de små ting. F.eks. at hendes far trods fremskreden sygdom kommer og ser hende til et ridestævne. Hun inder en roset ved den lejlighed, som senere bliver lagt på kisten sammen med blomsterne. Det er godt med konkrete (om end symbolske) handlinger, men det fjerner ikke det smertelige ved en begravelse: ”Så kørte rustvognen med kisten. Det er nok det sværeste, jeg har været med til.”


Tiden efter begravelsen er lige så svær som sygdomsforløbet op til. Den første sommerferie er den mærkeligste ferie, Line har været med til. Bagefter skal de sætte urnen i jorden. Stedet har fået to sten. På den mindste står der bare ”Far”, og der er indhugget en fodbold, fordi han var så glad for fodbold.


Et år senere er Line kommet med i en sorggruppe, som har hjulpet hende meget. Hun kan se fremad: Det vil være ok, hvis hendes mor finder en ny kæreste. Hun rider stævner. Farfar har malet hendes værelse med skyer, hvor der er fodboldmål og en bold. For Min far spiller fodbold i himlen.


Min far spiller fodbold i himlen indgår i en serie børnebøger og andre materialer udgivet af Kræftens Bekæmpelse og kan bestilles på www.cancer.dk/omsorg
Skønlitteratur
Kræftens Bekæmpelse
Line Thoft Carlsen. Illustrator: Jette Svane og Rune Lindø
59
Bjarne W. Andresen
19. oktober 2015

Seneste anmeldelser

-->