I første omgang ligner det en lidt gammeldags børnebog med en forudsigelig historie. Men tag ikke fejl! Marius, Lillesøster og Mormor skal passe på både Skovkrokodillen og Komfurmonstret i den herlige bog om at fodre børnenes fantasi og dermed bevare sin egen.


Marius legede i baghaven hos Mormor, da Lillesøster på to år låste sig inde i huset. Mormor måtte redde hende, inden hun tændte for komfuret og dermed for Komfurmonstret, "som kunne blive varmere end selve solen". Eneste vej ind var op over plankeværket rundt om baghaven. Desværre var den høje låge ikke den eneste forhindring. Udenfor lurede nemlig Skovkrokodillen, som især kommer frem i regnvejr. Regne gjorde det naturligvis også.

Marius hentede riven og rakte den op til Mormor, som gik i drabelig infight med Skovkrokodillen udenfor Marius synsfelt. Han kunne dog høre de uhyggelige lyde af kamp. Mormor "sagde alle de grimme ord, børn får skældud for at sige. Det måtte være en vild kamp."


Mormor klarede udfordringen, kom ind til Lillesøster og lukkede Marius ind i huset. De fejrede sejren med is, og kun den for sent ankomne Mor tog sig af Mormors mudrede fodspor på gulvet.


Hvor er det dejligt, at der stadig findes mormødre, som gider lukke et farligt eventyr ind i den kedelige situation, det er at blive lukket ude. Som ikke advarer mod den diffuse varme fra komfuret, men i stedet giver faren skikkelse af et komfurmonster.


Julemanden kommer også altid, mens onkel Åge lige er på toilettet, så hvorfor skulle Skovkrokodillen ikke altid komme frem, lige når Marius kigger den anden vej? Jeg er sikker på, at børnehavens legeplads vil myldre med skovkrokodiller (især i regnvejr!), når Min mormor og Skovkrokodillen er kommet på repertoiret til højtlæsning.


Som sagt skal man lige over førstehåndsindtrykket for at se Min mormor og Skovkrokodillen som en ironisk kommentar til de romantiske børnebøger med børn, som leger fredeligt i mormødres baghaver. Tegningerne snyder lige så meget som teksten. Når Marius danser rundt i solskin med et net i hånden og fanger sommerfugle og humlebier, ser man ingen krokodiller. De er jo på den anden side af hegnet. Desuden er det ikke regnvejr.


Idyllen brydes, og Mormor (klædt som ninja!) sparker træskoene af og entrer plankeværket. På næste opslag ser man de to største farer: En ildsprudende skovkrokodille må møde en ridderklædt Marius med sværd og skjold, mens Lillesøster ligger forsvarsløs og grædende på gulvet foran et frygteligt komfurmonster.


Min mormor og Skovkrokodillen er så bizar, at det klukker i maven.