Noas Ark II er intet mindre end fortsættelsen på den mere kendte bibelske historie om Noa, der reddede alverdens dyr med sin ark. Her, i den ganske kreative fortsættelse, hører vi mere om, hvad der sker med en flok dyr, som ikke kom med på arken, fordi ingen gad være sammen med dem.


De efterladte dyr beslutter sig for at bygge Noas Ark II, hvor der er plads til dem alle. Den nye ark kommer vidt omkring, men havner af alle steder på Læsø. Og her befinder dyrene sig godt. Elefanten udtrykker det ved at sige, at det virker så logisk, at de er her – og vupti! Så har de skabt en Logisk Have (verdens første zoo).


Der er fuld fart over feltet i Noas Ark II – det er både sjovt og kreativt. Men samtidig bliver det også bogens svaghed. Der sker ganske enkelt for meget på for kort tid – og der er for mange navne at holde styr på og for mange one-liners at forholde sig til. Rottens gammelkloge flosker som "Hastværk er lastværk", "Når enden er god, er alting godt" og "Mange bække små gør en stor å" virker også lidt anstrengende og rammer forbi målgruppen. Historien er muligvis meget mere effektfuld som teaterstykke, men i bogform bliver det hele en anelse stressende og forjaget.


Bogen har nogle fine pointer, som ikke er til at tage fejl af: Det handler om sammenhold og fællesskab – selvom man er forskellig. Det kan man få nogle gode snakke med målgruppen om. Pointerne bliver understøttet glimrende af Palle Schmidts virkningsfulde og farverige illustrationer. Den yngste del af målgruppen, som er de 6-7-årige, bliver dog snydt lidt ved en for løs struktur på historien og de mange floskler.