September 2005

Dette er en bog, der virkelig er gjort noget ud af. Den uforkortede udgave af Skatteøen er gennemillustreret med stemningsfulde tegninger, som supplerer teksten rigtigt godt. Der er en tegning på ca. halvdelen af siderne. Alle sider er lavet i fuldfarvetryk, så de fremstår som gammelt og jordslået papir; meget flot. Indbindingens forside er præget med et kranie og to korslagte knogler, så er tonen ligesom slået an. Jeg mindes ikke, hvornår jeg sidst har haft en nyudgivet bog i hånden, som har smudsomslag. Alle disse ting er med til at fortælle læseren det samme: det er en helt speciel bog, du står med i hånden.

Og hvad er det så, der åbenbarer sig inde bag den flotte indpakning? Det er et fantastisk eventyr om drengen Jim Hawkins, som arbejder i sin fars kro "Admiral Benbow". En gammel kaptajn kommer til kroen, og det bliver startskuddet til en lang rejse på jagt efter en sørøverskat. En skat af ufattelig værdi, nedgravet på en ø, som viser sig ikke at være så ubeboet som først antaget. Med sig på eventyret har Jim de to gentlemen doktor Livesey og mr. Trelawney, som fremstilles som gode mænd af ære, bærere af de sande engelske dyder. En række andre mænd blander sig i skattejagten. Mænd på bunden af den sociale rangstige. Mænd med tvivlsomt ry - og tvivlsom ære! Mænd, hverken Jim Hawkins eller læseren helt kan stole på.

Med en forsigtig parallel til nutidens rockere er det svært at forstå, at de samme mænd kan slå hinanden ihjel og samtidig overholde meget firkantede regler for, hvordan det skal foregå. Kvinder er der ikke mange af, og de har slet ikke nogen aktiv rolle. På den måde afspejler de både den tid, SKATTEØEN foregår i og den tid, den er skrevet på. Det er mændene, der bærer handlingen.

Det ikke helt entydige persongalleri er i høj grad med til at gøre SKATTEØEN til en spændende fortælling, som holder sine høje alder til trods. SKATTEØEN er skrevet i starten af 1880'erne. Med så mange år på bagen er oversættelsen en balancegang. Kan en oversættelse fastholde noget af den oprindelig (næsten urgamle) mystik, som kræves for at bære titlen klassiker - og samtidig appellere til den moderne læser, som er vant til højt tempo og nutidigt sprog?

Jeg mener, at Birgitte Brix i sin oversættelse har fundet den balance. Det kan altid diskuteres, om det er blasfemi mod en klassiker at oversætte den til et letlæst, flydende nutidsdansk, men det har hun altså gjort! Og sluppet rigtigt heldigt fra det, må jeg sige. Sammenligner jeg med mit gamle eksemplar af SKATTEØEN (Lademann 1973), giver det god mening at f.eks. ordet søulk er erstattet af sømand allerede i titlen på første kapitel. Sir Trelawney hedder nu mr. Trelawney, og skuder kaldes nu skibe. Den voksne læser kan godt synes, at lidt af det gode antikke går tabt, men historien om Skatteøen er alt for god til ikke også at blive fortalt for børn og unge i det 21. århundrede. I øvrigt også piger - jeg brugte den for nogle år siden som godnathistorie for min dengang 10-årige datter. Denne nye udgave vil jeg glæde mig til at præsentere for hendes lillesøster.