ANNE SØGAARD

Ekspert i relationer. Foredragsholder. Inklusionsvejleder.
Hvad er inklusion og hvorfor er inklusion vigtig? Hvilke fortællinger og narrativer cirkulerer om en klasse, om børnene, om lærerne, om skolen – og hvorfor har disse fortællinger betydning for trivslen og inklusionen – eller eksklusionen? Inklusionsvejleder og foredragsholder Anne Søgaard, har mere end 25 års pædagogisk erfaring og formår gennem sine oplæg, at italesætte tabuiserede aspekter af inklusionsemnet på en både provokerende, inspirerende og praksisnær måde, der berører og vedkommer alle tilhørere.

Bent er ikke født med kniven i hånden eller rygmærket på vesten. Det er os der har været med til at skabe ham sådan.

En af foredragsholder Anne Søgaards gennemgående pointer er, at vi alle  - børn, fagpersonale og forældre - har et ansvar for en børnegruppes trivsel. Undgår man som forælder fx den mor, hvis barn har det svært? Inklusion handler om relationer til hinanden, både barn til barn, voksen til voksen og forælder til forælder. Inklusion handler om, at tænke, se og omtale børn som børn. Venlighed og medmenneskelighed er et fælles ansvar og det ses desværre ofte, at det er forældrene, der ekskluderer børn i en gruppe. Og børn spejler sig i deres forældre.

Foredragsholder Anne Søgaard trækker på sine mange års erfaring som pædagog, familievejleder, støttepædagog og i særdeleshed fra sit virke som inklusionsvejleder på skole og i dagtilbud samt i foreningsliv. Her har hun erfaring i at arbejde med mål, mestringsstrategier og evaluering såvel som i at rådgive og vejlede forældre om inklusion og forældresamarbejde. Annes oplæg kredser om temaer som; hvordan I får skabt en børnegruppe i trivsel, trivsel for alle børn og unge eller emner som trivsel, inklusion, pædagogik og forældresamarbejde.

Anne Søgaard er praktikker og et Anne Søgaard foredrag byder således naturligt på mange praksiseksempler og aha-oplevelser fra hverdagen, som tilhørerne kan nikke genkendende til. Hun har endvidere et stort fokus på, hvor ansvaret ligger, hvem der har fagligheden og hvilken rolle forældrene har.

Det er alles ansvar at Bent trives. Og der sidder femogtyve Benter i enhver klasse, på ethvert fodboldhold, i en børnehave eller til gymnastik, og alle har de noget de lige skal lære.

Alle børn og voksne gør det bedste de kan. Og hvis ikke de gør det, må vi være nysgerrige på hvorfor og hvordan vi hjælper dem til at gøre deres bedste. Hvis et barn i gruppen ikke trives, så trives dit barn heller ikke. 

Foredrag

Send forespørgsel

ALLE BØRN GØR DET BEDSTE DE KAN. HVIS IKKE DE KAN, MÅ VI VÆRE NYSGERRIGE PÅ HVAD OG HVORDAN VI SÅ SKAL TILRETTELÆGGE ANDERLEDES.

Børnene spejler sig i de ansatte, i hinanden og forældrenes kultur. Emner, hvor der altid er flere sider af mønten. Drik kaffe og inviterer den mor og det barn, som du helst ikke vil. 
Børn vil som udgangspunkt altid gøre, hvad de kan, for at leve op til omgivelsernes krav og forventninger. Når krav og forventninger overstiger, hvad barnet formår, kan reaktionerne vise sig på forskellige måder. 
Når barnet stilles realistiske krav og vi har fortalt, hvad vi forventer, vokser selvværdet og selvtilliden. 

Hør mere om, hvordan i kan blive opmærksomme på, hvordan i hjælper børnene til nye mestringstrategier.

 

Oplæg : 1,5 time 
Forløb  6 timer med refleksion og gruppe øvelser.

Målgruppen: Til forældremøder, bestyrelsesmøder, politiske møder, personalet i dagtilbud. Til pædagogstuderende. Mødregrupper. Sundhedsplejesker.
 

Send forespørgsel

DET ER ALLES ANSVAR AT ALLE BØRN TRIVES. DER FINDES IKKE INKLUSIONSBØRN.

Hvad er inklusion og hvorfor inklusion. Hvad er det for nogle fortællinger og narrativer der er om klassen, om børnene, om lærerne, om skolen, om fodboldklubben. Eller om byen. Disse fortællinger er meget stærke og svære at ændre på, men de har så stor betydning for den gode trivsel og at ingen ekskluderes. 
Det er alles ansvar at Bent trives. Og der sidder 25 Bent'er i en institution, alle har de noget de lige skal lære. 
Alle børn og forældre gør de bedste de kan. Hvis ikke må vi være nysgerrige på hvorfor og hvordan vi hjælper dem. 

Oplægget og forløb kombineres med refleksion, dialog og praktisk pædagogik.
Oplæg varighed  : 1.5  time. 
Forløb: 6 timer. 

Målgruppe:  forældremøder, bestyrelsesmøder. Ansatte i dagpleje, vuggestue og børnehave samt for studerende på pædagoguddannelsen. Sundhedsplejsker. Mødregrupper.

Send forespørgsel

FORÆLDRE GØR EN FORSKEL FOR TRIVSLEN

Det betyder alt, hvordan I taler om og med Jeres børn, fordi ord skaber virkelighed. Hvordan kan I som forældre være med til at skabe gode og stærke børnefællesskaber og fortællinger.
Bent er ikke pludselig bare af sig selv blevet den tarvelige dreng i børnegruppen. Den måde i allerede første skoledag kan se at nogle vil være inde og nogle ude - det er alles ansvar, at alle børn har mindst en ven. 
 

Send forespørgsel

MOBNING HANDLER IKKE OM ET BARN, MEN OM ALLE I OG OMKRING KULTUREN. ALLE VED HVEM DER ER UDENFOR OG INGEN GØR NOGET. DET STARTER ALLEREDE I MØDREGRUPPEN OG I VUGGESTUEN.

Eksklusion er altid et symptom på mistrivsel og uhensigtsmæssige kulturer og mønstre blandt børn og voksne. Det handler om tidlig opspring inden der er et hierarki, som er usundt. 
Forebyg inden I skal slukke ildebrande. Allerede første dag i vuggestuen/børnehaven, er der børn I ved er udsatte. En børnehave er ikke et frivilligt sted, men et socialt læringsrum hvor der skal være plads til alle.  
 
Målgruppe : Til lærere, pædagoger, og forældre. Pædagogstuderende. Bestyrelsesmøder. 
  
Oplæg: 1.5 time. 

Forløb 6 timer. Plus observationer i dagtilbudet. 
 

Send forespørgsel

RELATIONERNES STORE BETYDNING FOR TIDLIG INDSATS OG TRIVSEL FOR ALLE. DET GODE SAMSPIL. HVILKEN TONE OG KULTUR ER DER I JERES HUS?

Smiler i til alle børn, anerkender i nogle børn og forældre mere end andre.
ICDP redskaber og vejledning.
En tilgang som understøtter alt arbejde med mennesker.

Vi gennemgår sammen de 8 samspilstemaer, og I bliver klædt på til det relationelles afgørende betydning for alt arbejde med børn og forældre. 
I får redskaber og fokus på, at justering og leg har afgørende betydning. Sidder I på gulvet og lære børn at lege, eller har i en kultur hvor man  bruger undervisningstonen mere end udvekslingstonen?