At finde opskriften kræver tre ting af jer.

1) Hjernen som medspiller

For det første skal I vide, hvordan hjernen fungerer, så I bruger den rigtigt. En af de ting, der kendetegner hjernen, er, at den har en arbejdshukommelse: jeg kalder den RAM ligesom i en computer. RAM'en er kendetegnet ved to ting. Dels har den er ret begrænset kapacitet, der gør, at vi godt og vel kan håndtere én ting ad gangen. Påstanden om, at vi og det gælder især kvinder kan multitaske, er en skrøne. Og dels kan vi ikke ikke tænke på fx hjemmelavet leverpostej. Og tilsvarende kan vi heller ikke ikke tænke på arbejde. Derfor er der mange, der stadig tænker på arbejde, når de kommer hjem. De tror derfor, at de arbejder, men det gør de ikke de lader bare arbejdet fylde mere, end det behøver og de går glip af det nærvær, som er forudsætningen for et godt familieliv. Løsningen er at tænke på noget andet fx den familie, der er det vigtigste, vi har. Ved at fylde RAM'en med familien skubber vi arbejdet til siden, så vi ikke tænker på arbejdet. På den måde får vi sat grænser for det arbejde, vi fejlagtigt tror er grænseløst men det er det kun, hvis vi ikke sætter grænser for det.

2) Familieliv i det 21. århundrede

Mange af os har tilbragt en stor del af vores barndom i institution, og derfor er vores familiekompetence noget rusten. Det er nødvendigt at forstå, hvad familieliv er i det 21. århundrede, så vi kan navigere i forhold til det. Der er mange ligheder mellem det at få en arbejdsplads og en familie til at fungere af den simple årsag, at det handler om mennesker begge steder. Men på især et punkt er der en meget stor forskel: tempoet. Mens arbejdet er højtempo, så er familieliv lavtempo. Det oplever mange, når de tager det høje tempo fra arbejdet med ind i familien om eftermiddagen. Så opstår der det, vi kalder ulvetimen. Egentlig er ulvetimen den sidste del af natten, hvor ulvene hyler. I dag har børnefamilien gjort det til den sidste del af eftermiddagen, hvor alle i familien hyler. Men ulvetimen i familieversionen er ikke et naturfænomen, men et selvskabt onde. Netop fordi vi glemmer, at familielivet er lavtempo. Derfor skal I lære jer selv at komme helt ned i gear, inden I træder ind i familien efter fyraften. Og I skal sørge for, at I har få aktiviteter, som I giver jer god tid til. Det handler om organisering og om at slukke sin smartphone og andre gadgets.

3) Viljen til løsninger

Befinder I jer i brok-mode, så bliver jeres liv ikke bedre, end det er nu tværtimod. En forandring kræver, at I er i løsnings-mode. Hvis I har viljen til at skabe en hverdag med overskud og balance, så kan I meget mere, end I selv tror. Generelt set er vi mennesker særdeles overlevelsesdygtige og i stand til at nå meget ambitiøse mål. Derfor er den dobbelte ambition om en hverdag med plads til familie og arbejde også indenfor rækkevidde. Prøv bare at huske på dengang, I lærte at gå og cykle. Det krævede mange forsøg og mange knubs men i dag kan I både gå og cykle uden at skænke det en tanke. Da I med jeres vilje først havde lært jer kunsten, var det ikke længere nogen kunst.

Familiestrategi

Jeg anbefaler, at I laver en familiestrategi. Den gør, at jeres familie bliver så spændende, at I er motiverede til at bruges jeres engagement, tid og talenter på familien. Dermed bliver familien en modvægt til jeres arbejde, og I vil opleve, at det at skrue op for familien kan ske uden at skrue ned for arbejdet. Faktisk bliver I bedre begge steder.

En god måde at komme i gang med jeres familiestrategi på er spørgsmålet: "Hvorfor har vi en familie?"

I finder inspiration og værktøjer på www.FamilieStrategi.dk

Bo Bresson Familiestrateg, far til fem og foredragsholder