Når 64 procent af de 30-39-årige oplever problemer med at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen, så skyldes det ikke arbejdstiden, men i stedet en kompromisløs generation af unge, der har glemt begrænsningens kunst.

Af Bo Bresson, familiestrateg, far til fem og foredragsholder

Fire ud af ti danskere mener, at arbejdet fylder for meget i hverdagen, mens hele 64 procent af de 30-39-årige fortæller, at de har problemer med at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen. Tallene, der stammer fra en stor undersøgelse af danske lønmodtagere foretaget af Ugebrevet A4 i 2017, overrasker mig ikke. Det gør det heller ikke, at balanceproblemerne opleves stærkest hos særligt den yngre generation.

 

Når jeg betragter de 30-39-årige danskere lidt på afstand, ser jeg klart den tendens, at de lever deres liv, som om hele livet skal leves på 10 år. Man skal have børn, et sprudlende parforhold, gøre karriere, købe drømmehuset, gennemføre en ironman og have en stor og aktiv vennekreds. Der bliver fyldt så meget på tallerkenen, at tidskabalen ganske enkelt ikke kan rumme det. Derfor er det heller ikke arbejdet, der entydigt skaber pres og stress det er derimod den manglende vilje til at vælge fra og gøre, det man gør, helhjertet.

Samfundet og arbejdet er ikke skurken

Når danskerne og i særdeleshed den yngre generation giver samfundet og arbejdet hele skylden for deres oplevelse af øget pres og ubalance i familielivet, er det, som jeg ser det, mest af alt udtryk for en kollektiv løgn, som vi i Danmark stædigt holder i live.

I et internationalt perspektiv er vi danskere blandt dem, som arbejder allermindst og faktisk arbejder vi kun 25% af vores vågne tid i løbet af året. Samtidig har bl.a. Rockwool-fonden lavet flere undersøgelser, som viser, at danskernes reelle arbejdstid er faldende, også selv om vi ofte har den direkte modsatte oplevelse. Gennemsnitligt lyver danskerne deres arbejdsuge 6 timere længere, end den er og de mennesker, der påstår, at de arbejder 50 timer om ugen, arbejder i virkeligheden kun 37. Alligevel ignorerer vi fakta og gør uretfærdigt arbejdet til den store skurk. Derfor leder vi også fejlagtigt efter løsningen dér.

Hvis det er balance mellem familie- og arbejdsliv, vi virkelig vil have, så lever vi i et af de bedste lande i verden. Det handler blot om vilje og mod til at vælge det rigtige fokus.

Løsningen er prioritering og aktive fravalg

Når mange danskere både yngre og ældre generationer oplever besvær med at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen, skyldes det alt det andet udover familie og arbejde, som tiden bruges på. Og det giver unødvendigt pres og stress, fordi vi dermed afskærer os selv fra det, vi siger, at vi vil. Eksempelvis bruger en gennemsnitlig dansker ifølge Danske Medier ligeså meget tid på Facebook som på direkte omsorg for deres børn og samlet set mere tid på TV og andre medier end på jobbet vel at mærke af egen fri vilje.

Jeg anbefaler, at man starter med et realitetstjek, så man får et klart billede af, hvor ens reelle tidsrøvere er. Du finder et skema her.

Mere arbejde kan være godt

Timebanker og andre initiativer, der skal hjælpe danskerne med at nedbringe arbejdstiden i perioder, er derfor heller ikke løsningen. Faktisk mener jeg, at en længere arbejdstid i nogle tilfælde kan være en del af løsningen.

Jeg har selv forsøgt at reducere min arbejdsuge til 4 dage. Det fik jeg stress af i løbet af et par uger: presset blev for stort, fordi jeg jo stadig skulle nå den samme mængde opgaver. Så gik jeg den modsatte vej og forlængede min arbejdsuge til 5 1/4 dag det tog fuldstændig trykket af systemet. Nu udvider jeg bevidst min arbejdsuge, når der er behov for det, med 1-3 timer søndag formiddag, hvor familien alligevel gerne vil sove længe. Det giver ro på og gør mig i stand til med god samvittighed at lægge arbejdet helt fra mig, når jeg er sammen med familien. For mig er det en fordel at arbejde lidt mere, fordi det til gengæld frigør energi og overskud til at være endnu mere nærværende som familie.

-->