I mødet med de tosprogede børn og deres forældre er det vigtigt, at personalet både sætter sig ind i de kulturer, børnene kommer fra, og er bevidste om børnehavens egen kultur og normer og dermed hvilke krav, man stiller til børn og forældre.

Det første møde med familien

Et overordnet mål kan være at gøre den tokulturelle dimension til en styrke mere end et problem i de tosprogede børns opvækst.

Når personalet i børnehaven skal tage imod forældre til tosprogede børn, er det vigtigt at være naturlig, blid og imødekommende. Hvis forældrene behersker dansk så godt, at vi kan forstå hinanden og give beskeder om forhold, som har med barnet at gøre, er det selvfølgelig meget enklere, end hvis det modsatte er tilfældet.

Det er ikke let hverken for forældrene eller personalet, når forældrene ikke forstår eller taler dansk. Alligevel må vi vise dem, at vi er interesserede i at gøre det bedste for barnet i børnehaven. Brug kropssprog, mimik og billeder hvis du ikke har hjælp af en tosproget assistent.

Vore erfaringer er, at de fleste forældre forstår så meget dansk, at vi kan få givet daglige beskeder om for eksempel tøj, mad, afhentning eller hvad barnet er i gang med i børnehaven.

Husk: et dårligt første møde må opvejes af 12 positive møder, før der bliver ligevægt.

Førstegangssamtalen

Når et barn begynder i børnehaven, er det almindeligt, at en fra personalet holder en samtale med forældrene i løbet af et par uger efter opstart. Denne samtale indeholder almindelig information om det daglige liv i børnehaven, dagsrytme, åbningstid, aflevering, afhentning, måltider, sygdom og så videre. Her er det specielt vigtigt at få noget at vide om familiens religion, mærkedage, og om der er specielle ting, barnet ikke kan spise. Hvis børnehaven har nogle billeder, som viser dagligdagen, kan det være fint at bruge dem i samtalen. Det er vigtigt at give forældrene tid til at spørge om det, de er i tvivl om.

Hvis børnehaven har en tosproget assistent, kan det være nyttigt, at hun er med til samtalen, hvis der er behov for det.

Vi kan også opleve, at forældrene behersker så lidt dansk, at det er nødvendigt at bruge tolk helt fra det første møde med familien. I de tilfælde, hvor vi har en tosproget assistent, er det naturligt, at det er hende, som kommunikerer med familien til daglig. Tolk bør bruges ved aftalte samtaler og på forældremøder.

Husk: det er vigtigt at give forældrene positive tilbagemeldinger om barnet og det, som fungerer godt i børnehaven. Alle forældre bliver glade for det!

Forældresamtaler

Forældresamtalerne holdes almindeligvis to gange om året. Det handler om barnets udvikling og om, hvordan det fungerer i børnehaven. Det er en samtale mellem forældrene og kontaktpædagogen. Den tosprogede assistent skal almindeligvis ikke deltage. Hvis kontaktpædagogen så oplever, at hun ikke får formidlet det, som hun mener, er vigtigt, og det derfor ikke bliver en hensigtsmæssig samtale, mener vi, at det må være bedst at sige det til forældrene. Så vil de nok forstå, at det er nødvendigt at bruge tolk nogle gange.

Ligeledes bør tolk bruges, hvis forældrene ønsker det.

Det kan ofte være svært at vurdere, hvornår tolk skal bruges. Mange forhold kan spiller ind. Brug fornuften! Lyt til andre erfarne pædagoger! Det vil sige tag kontakt og spørg en børnehave, som har erfaring med tolk og tosproget assistent, hvis I kommer i tvivl i en konkret situation.

Brobygning

I mødet med tosprogede børn og deres familier må vi arbejde med at skabe bro mellem barnets to verdener. Mange af forældrene til disse børn ved meget lidt om danske børnehaver. I bør opfordre forældrene til at være lidt til stede, når de har tid. Vis dem børnenes legetøj, materialer, bøger og så videre. Fortæl også lidt om hvordan I arbejder med børn, og hvad I lægger vægt på.

Det beriger børnehaven at lære sange fra andre kulturer og at fejre mærkedage fra de forskellige lande. På den måde viser vi også respekt for det, som er vigtigt at tage vare på i deres kultur, og det giver børnehaven en mangfoldighed med spændende oplevelser.

Når vi ikke har tosproget assistance, er det om muligt endnu vigtigere, at vi får god kontakt med forældrene. Så kan vi fremhæve dem som kultur- og sprogformidlere for at bygge bro mellem børnenes to verdener. Samtidig giver vi de tosprogede børn en mulighed for at vise deres tilhørsforhold og føle stolthed over deres familie og baggrund. Forsøg også at få forældrene med på arrangementer i børnehaven: forældrekaffe, spilleaftener, juleværksted, luciafest, juletræsfest, sommerafslutning og så videre. Det giver dem mulighed for at blive kendt med kulturen i det land, som barnet skal vokse op i. Sådanne arrangementer viser sig ofte at være mere vellykkede end forældremøder.

Fleksibilitet

I mødet med forældre med en anden kulturbaggrund må personalet være fleksible. Vi tænker oftest forskelligt om en del opdragelsesspørgsmål, og det må vi respektere.

Mange forældre behøver råd om hvilket tøj, der er mest hensigtsmæssigt for små børn. I Danmark har vi fire årstider, og børn er ude næsten hver dag i al slags vejr! Dette er uforståeligt for mange forældre fra et land, hvor det er sommer næsten hele året.

Personalet kan på forskellige måder gøre forældrene trygge i forhold til at overbevise dem om, at barnet ikke bliver sygt af at være ude i regnvejr eller koldt vintervejr og sne. Vores danske udsagn om at ”der findes ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning” kan vi ikke forvente, at disse forældre hverken fanger pointen i eller er enige i.

Her må vi være fleksible og give barnet lov til at være inde nogle dage, hvis forældrene ønsker det og så håbe, at de gradvist oplever, at der er sundt at være ude. Og mange af de tosprogede børn er ofte dem, som er mest ivrige efter at komme ud. Det kan også hænge sammen med, at de ofte slet ikke er ude, når de ikke er i børnehave.

Vær ikke bange for at spørge forældrene, når der er noget, I er usikre på. Vores erfaring er, at hvis vi spørger om noget, sætter de pris på, at vi viser interesse, og det er en fin måde at lære hinanden at kende på.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev