Og jeg er ikke engang blevet træt af politik endnu. For dette forår har budt på nogle ganske fantastiske nyskabelser på børnepolitik-området: 

Der har været to store demonstrationer - den første efter dokumentaren Hvem passer vores børn? på DR2. Den anden efter TV2-dokumentaren Institutionerne bag facaden. 

Der har rejst sig en forældrebevægelse, som er en ægte græsrodsbevægelse, og hvis omfang er historisk i Danmark. Den kalder sig #HvorErDerEnVoksen. 

Og det mest magiske er, at det er lykkedes at bevare sammenholdet mellem forældre og pædagoger - selv om mange, også politikere, har forsøgt at så splid.

Selvfølgelig er forældre bekymrede for kvaliteten, når pædagogerne begynder at åbne munden og fortælle om deres virkelighed, hvor de ofte står alene med 17 børn. 

Selvfølgelig begynder nogle forældre at hakke på institutionen eller på kommunen - men aldrig på den enkelte pædagog. 

Danske forældre er nemlig generelt set enormt glade for deres børns pædagoger. Et faktum, der er blevet misbrugt til at fremstille det, som om forældre generelt er tilfredse med kommunernes økonomiske prioritering af institutionerne - eller mangel på samme. 

Det er manipulation. For forældres tilfredshed går helt tydeligt på de enkelte pædagoger og ledere, der knokler og udretter mirakler på trodsaf  stadigt ringere arbejdsbetingelser år for år. 

Glem ikke det, kære KL.

Det er lykkedes at skabe det forældreoprør, som pædagogerne så længe har ventet på. Og har haft brug for. 

For selvfølgelig ville politikerne ikke lytte til en faggruppe, som kunne beskyldes for og mistænkes for bare at ville mele sin egen kage. 

Med forældreoprøret i ryggen, står pædagogerne endelig stærkt - med et folkekrav om flere ressourcer og mere kvalitet i dagligdagen i landets dagtilbud.

Jeg har selv haft en lille andel i forældreoprøret. Som daglig leder af Familiepolitisk Netværk har jeg leveret mange skyts i form af viden og argumenter til de mange små og store grupper af forældre rundt omkring i landet. Herunder mine grundige interviews med politikerne. Og det bedste af det hele er, at mange års slid med at bringe børnedagsordenen højt op på den politiske agenda, nu endelig ser ud til at lykkes. 

Nu gælder det bare at holde fast.

Sig endelig til, kære kommende fru eller hr. statsminister, hvis du skal bruge et par fif til det kommende regeringsgrundlag. 

Jeg kan give dig mange bud på, hvordan du kan skabe flertal både til venstre og til højre og henover midten, når det gælder en ny og mere visionær politik, som gør det bedre at være barn og familie i Danmark.

Karen Lumholt, se mere på www.fampol.dk