I dagens daginstitutioner lægges der stor vægt på kvaliteten i forældresamarbejdet. Mange gennemfører brugerundersøgelser og har en åben dialog med forældre, sådan at forældrene får reel medbestemmelse. De allerfleste daginstitutioner arbejder også meget med at formulere mål for virksomheden og arbejder mod disse. Men har din institution udarbejdet gode mål for forældresamarbejdet? Hvis ja, i hvilken grad bygger disse på dokumenterede undersøgelser om, hvad forældre faktisk er optagede af enten i din forældregruppe eller forældre generelt?

Spørg både personale og forældre?

For at kunne formulere gode mål for samarbejdet, må man spørge begge parter. Der bør gennemføres en undersøgelse, hvor forældre og personale skriver de vigtigste forventninger ned, som de har til hinanden i forhold til samarbejde. En sådan undersøgelse kan med fordel være en del af den årlige eller halvårlige undersøgelse, som institutionen gennemfører. Mange af svarene vil gå igen, så man sidder tilbage med 4-7 forventninger eller formuleringer. Nedenfor kommer et eksempel på, hvad forældre og personale svarede i en tænkt undersøgelse.

Forældrene

Når svarene var sorterede, kom man frem til følgende forventninger og mål for samarbejdet:

• At personalet bryder sig om mit barn
• At der ikke er for mange vikarer hele tiden
• At personalet kan håndtere de forskellige børn
• At jeg kan bestemme nogle praktiske ting som tøj og mad
• At personalet fortæller om ting, der sker med mit barn
• At personalet tager mine forslag og ideer alvorligt

Som man kan se, er nogle af disse punkter forventninger koblet til personalets kompetencer i forhold til eget barn. Nogle handler om information, og nogle handler om medbestemmelse og mulighed for påvirkning.

Personalet

Når personalets svar var sorteret, så de sådan ud:

• At vi har en åben og ærlig dialog med forældrene
• At forældrene følger op på de aftaler, vi laver
• At forældrene er engagerede i det, der sker i institutionen
• At forældrene ser, at vi gør et godt arbejde
• At forældrene holder sig opdaterede om informationen, vi giver
• At personalet er fleksibelt og imødekommende overfor forældrene
• At personalet fortæller positive ting til forældrene om børnene

Sammenfatning og målformulering

Disse forventninger og målformuleringer skal nu sammenfattes til fælles mål for samarbejdet. Arbejdet kan med held gøres i samarbejdsudvalget. Nye ting kan dukke op i denne proces, og da er det vigtigt, at forældrene er med. Her følger en liste over fire hovedmål fra vores eksempel:

Mål 1: ”At personalet er engageret i hvert enkelt barn og ser dets stærke sider. Dette engagement må formidles til forældre i hverdagen og gennem det formelle samarbejde.”

Mål 2: ”At forældrene er engageret i institutionens indhold og tager initiativ til både ros og forslag til forbedringer. Initiativet skal imødekommes af personalet og vurderes i forhold til gennemførelse.”

Mål 3: ”At personalet giver god information gennem de rette kanaler. Det er forældrenes ansvar at sige fra, hvis de ønsker informationen på en anden måde.”

Mål 4: ”At forældre og personale ser det fælles ansvar for børn i forhold til tryghed, trivsel og udvikling.” Disse hovedmål bør konkretiseres og beskrives, så man bliver i stand til at opstille en liste med tiltag, som skal lede os mod målet. For at kunne vurdere om vi er på rette vej, kan man lave en undersøgelse, hvor forældre og personale graduerer deres opfattelser af målene og om de forskellige tiltag er gennemført.

Vurdering af samarbejdet

”På en skala fra 1 til 10, hvor 1 betyder ”alt for dårlig” og 10 er ”maksimalt tilfredsstillende”, hvordan vil du graduere mål og hvert enkelt tiltag?

Mål 1

Tiltag 1

Tiltag 2

Tiltag 3

Tiltag

Sådan kan udarbejdelse og fornyelse af mål samt vurdering af gennemførelse inkluderes i det årlige planlægnings- og vurderingsarbejde. Det er vigtigt at både personale og forældre deltager i denne vurdering, fordi samarbejde kræver mindst to parter. Det vil være interessant, hvis forældre og personale giver meget forskellige vurderinger. Da bør man gå dybere ind og lede efter årsager. Måske handler det om informationssvigt? Eller var vi uenige om målene?

Artiklen lægger vægt på at arbejde målrettet med forældresamarbejde. Man bør se samarbejdet i sammenhæng med en helhedsmæssig kvalitetsudvikling. Mange af målene og tiltagene for samarbejdet vil overlappe andre kvalitetsområder i børnehaven. Samtidig er det helt nødvendigt at gribe fat i forældreperspektivet i forhold til kvalitet. Ved at drive en målrettet proces på dette område, vil dette perspektiv blive afdækket og uddybet.