Af Ianneia Meldgaard, cand. mag og forfatter. Tidligere seminarielektor på pædagogseminariet i Aalborg, i dag selvstændig konsulent i www.anerkendendekommunikation.dk

Anerkendende kommunikation er et tema med mange variationer. Hvis en personalegruppe ønsker at styrke sin anerkendende kommunikation, kan det være gavnligt at tage stilling til, hvilken variation der giver mest mening for dem. Så det velmente arbejde kommer til at gøre den ønskede forskel - for gruppen selv, for børn/borgere og forældre/pårørende. Hermed lidt inspiration.

I mit årelange arbejde med pædagogiske personalegrupper er jeg stødt på tre variationer af anerkendende kommunikation, som jeg i dag vil tillade mig at kalde misforståelser:

1. at anerkendelse er det samme som at rose
2. at anerkendelse betyder, at vi kun taler om det positive og det, der fungerer
3. at anerkendelse betyder, at vi så vidt muligt undgår at sige nej og sætte grænser

Min erfaring er, at disse variationer har ført til megen udbrændthed og mistrivsel, fordi det er umuligt at praktisere dem uden samtidig at feje noget ind under gulvtæppet, som om det ikke eksisterer. Hvordan reagerer vi fx i situationer, hvor der ikke er noget at rose - men hvor det er mest på sin plads at sætte en grænse? Og hvad gør vi ved det, som ikke fungerer for os? Hvis vi i anerkendelsens navn gør det forbudt at tale om disse ting, så vil det uvægerligt dræne og forstyrre trivslen.

På baggrund af de erfaringer og de mange dialoger, jeg har haft med pædagogiske personalegrupper om netop dette, udviklede jeg for nogle år siden 3 principper i anerkendende kommunikation. De er den røde tråd i bogen Anerkendende Kommunikation med empatien som vejviser fra 2019. Formålet med de 3 principper er at gå et spadestik dybere i vores forståelse af anerkendende kommunikation og give redskaber til at tale om både det positive, der styrker trivslen og kalder på ros, og det negative, der forstyrrer trivslen og kalder på grænser.

Baggrunden for de 3 principper i anerkendende kommunikation

Inden vi kommer til selve principperne, så lad mig give et kort indblik i baggrunden for deres fødsel. Da anerkendelses-bølgen rullede ind over Danmark, havde jeg gennem mange år, bl.a. som seminarielektor på pædagogseminariet i Aalborg, undervist i IkkeVoldelig Kommunikation (IVK), udviklet af den amerikanske psykolog Marshall Rosenberg. Denne kommunikationsform kaldes også Empatisk Kommunikation eller Livsberigende Kommunikation. Helt kort fortalt er det en kommunikationsform, der gennem empatien har et stort fokus på alles behov/ønsker/værdier som den primære drivkraft for vores trivsel. IVK lærer os dels at flytte hjem i os selv og udtrykke os gennem ægte jeg-budskaber og dels at lytte til andre med ægte empati og interesse.

Med bølgens ankomst blev jeg meget optaget af den anerkendende tilgang og lagde i nogle år IVK på hylden for at hellige mig den klassiske anerkendende kommunikation i min undervisning. Det var i de år, jeg stødte på de omtalte misforståelser og deraf følgende udbrændthed hos mange personalegrupper. Jeg oplevede et udtalt behov for at tilbyde redskaber til også at tale om det, der ikke fungerer, så noget af det, der i anerkendelsens navn var blevet fejet ind under gulvtæppet, kunne komme frem i lyset og blive taget stilling til. Der var et tydeligt behov for at få luftet ud kan vi sige, så alle kunne trække vejret igen.

Her tog jeg den IkkeVoldelige Kommunikation ind i varmen igen og begyndte at koble IVK-principperne med principperne fra Appreciative Inquiry, den mest fremherskende af de anerkendende tilgange. Efter noget tid voksede de 3 principper frem som en syntese af de to tilgange. En syntese, hvor jeg dels sørger for at have fokus på det, der fungerer, dels sørger for at blive på egen banehalvdel, når jeg udtrykker mig og dels interesserer mig for, hvordan verden opleves fra mine medmenneskers banehalvdel.

De 3 principper i anerkendende kommunikation

I bogen kom de 3 principper til at hedde:

1. Jeg øger min opmærksomhed på det, der fungerer
2. Jeg er autentisk og tydelig om det, der er vigtigt for mig (mine behov/ønsker/værdier)
3. Jeg er nysgerrig og interesseret i det, der er vigtigt for andre (deres behov/ønsker/værdier)

Det vil føre for vidt her at indlede en længere argumentation for, hvorfor principperne netop kom til at hedde sådan. Men der er selvfølgelig mange gode argumenter, som du skal læse kapitel 1 i bogen for at få uddybet. Det korte af det lange er, at vi med de 3 principper har mulighed for at tale om alt det, der er til stede imellem os - på en anerkendende måde, vel at mærke.

Vi sætter med princip 1 særligt spot på det, der fungerer godt og gør os glade, for at modvirke den problemorienterede fejlfinderkultur, vi er vokset op i og som ligger dybt i os alle. Den har brug for en solid modvægt for at undgå, at fejlfinderiet automatisk tager overhånd i vores samvær. Et bevidst fokus på stjernestunderne, som jeg ynder at kalde dem, sætter gang i den opløftende og opadgående spiral, som er den oprindelige hensigt med udviklingen af den anerkendende tilgang.

Men der er som sagt også brug for at tale om det, der ikke fungerer. Når jeg gør det, sørger jeg for - med princip 2 - at gøre det på en ikkevoldelig måde ved at blive hjemme i mig selv og tale derfra. Jeg anerkender mig selv ved at tage mine egne behov/ønsker/værdier alvorligt og gør, hvad jeg kan, for at de bliver imødekommet, så jeg får fyldt min egen kop op og dermed har mere at give af. Og jeg anerkender de andre ved at servere mit budskab på en måde, hvor jeg undgår at pege fingre og bebrejde og angribe dem - uanset om de er voksne eller børn.

Når jeg har sagt det, som er vigtigt for mig at sætte ord på, interesserer jeg mig med ægte empati og interesse for, hvilke reaktioner, mine budskaber skaber hos den anden - igen uanset om de er voksne eller børn. Her bruger jeg princip 3 og den empatiske lytning til at stille åbne og nysgerrige spørgsmål, så jeg bliver reelt klogere på, hvordan verden opleves fra den andens banehalvdel.

Denne tilgang bruger jeg også, når et medmenneske - voksen som barn - har en adfærd, som jeg ikke forstår, oplever som uhensigtsmæssig eller måske ligefrem destruktiv. At sætte princip 3 i spil er altså ikke begrænset til at interessere mig for andres reaktioner på noget, jeg selv har sagt. Det er et redskab, som ligger latent i mit forsøg på at forstå andres adfærd - ud fra en anerkendende tilgang om, at der selvfølgelig altid er en god grund til, at mine medmennesker opfører sig og reagerer, som de gør. Og den grund skal findes i deres behov/ønsker/værdier, som min empatiske lytning derfor altid forsøger at stille ind på, uanset hvordan de udtrykkes.

Opsamling

De 3 principper i anerkendende kommunikation lægger således op til en ligeværdig dialog omkring både det gode og det knap så gode, hvor vi anerkender både dine og mine behov/ønsker/værdier i en fin balance. Og hvor vi leder efter win-win-løsninger, som tilgodeser os begge.

Dette fokus på anerkendelse af begge parter i samværet er en vinkel, jeg også oplevede som meget tiltrængt i tiden op til princippers fødsel. Jeg oplevede hos mange pædagoger en udpræget tendens til at være meget anerkendende over for de andre - hvad enten det var børn/borgere, kolleger eller forældre/pårørende - men ikke være anerkendende over for sig selv. Altså en ubalanceret form for anerkendelse, som genererede den nævnte udbrændthed. I forlængelse heraf et udtalt behov for at fylde sin egen kop op, da der ganske enkelt ikke var mere at give af. Dette behov tilgodeses især af princip 2 som beskrevet herover.

Alt i alt giver principperne rum og redskaber til at anerkende alt, der er i vores samvær, og til at vi i fællesskab kan udvikle samværet i en retning, der styrker trivslen for alle. Det er den bedste og mest konstruktive form for anerkendende kommunikation efter min bedste overbevisning. Men der er som sagt mange variationer af denne kommunikationsform, og det vigtigste er, at du og din personalegruppe finder den form, der giver mening for jer. Så I sammen kan sætte kompasset efter de mål, som fylder jeres anerkendelses-kop op på den bedste vis.

Hvis du vil læse mere, finder du - udover bogen Anerkendende Kommunikation med empatien som vejviser - blogindlæg og uddybende artikler på www.anerkendendekommunikation.dk.

Ianneia Meldgaard kommer gerne ud på din arbejdsplads med kurser, foredrag og forløb. Læs mere om den mulighed og kontakt hende her.