Vi kan alle huske at have haft yndlingslærere i folkeskolen. Vi kan nok også alle huske at have haft ’hadelærere’. De lærere, der altid skældte ud uden grund, havde åbenlyse yndlingselever og aldrig kunne huske ens navn. Og, hvis vi husker igen, er det nok ikke de fag, vi lærte mest i.

Lærer-elev-relationen er gang på gang blevet bevist som den allervigtigste faktor for god læring. Alligevel er der gigantisk forskel på, hvor meget energi lærere bruger på at pleje denne.

Relationen, der påvirker os resten af livet

Selvom de fleste forstår, at en dårlig elev-lærer-relation kan påvirke elevens koncentration, selvværd og motivation for læring er det de færreste, der er klar over, hvor meget det også påvirker uden for klasselokalet.

Der er belæg for, at elev-lærer-relationen også påvirker lærerens trivselsniveau. Samtidig med, at den påvirker elevernes forhold til deres venner, deres overordnede lyst til at gå i skole og ikke mindst deres fremtidige læring og dannelse. De fleste af os vil nok også opdage, at den karrievej vi har valgt ikke er udsprunget fra fag, hvor vi har haft en sur og umotiveret lærer, der ikke kunne andet end at skælde ud.

Hvordan skaber man en god relation?

Tillid er koblingen mellem en god elev-lærer-relation og god læring. Det er svært at lære fra en person, som vi ikke har tillid til og stoler på vil os det bedste.

Så, hvordan opbygger lærere den nødvendige tillid samtidig med, at de opretholder den nødvendige autoritet og ikke mindst deres egen personlighed og læringsstil?  

Ifølge Louise Klinge, som har skrevet PHD i lærerens relationskompetence, er et af alle folkeskolebørns største behov at føle sig betydningsfulde.

Elever har brug for at føle sig som mere end bare elever i en klasse. De har brug for at mærke en menneskelig relation, og de har brug for at føle, at de er vigtige for læreren. Vigtige som personer og ikke bare som en del af det rum læreren prøver at få til at tie stille.

Mens nogle lærere søger at opnå autoritet ved at kræve, at eleverne forholder sig i ro, følger med i undervisningen og rækker hånden op, er der andre lærere, der viser passion for hver enkelt elevs læring. Den forskel kan elever sagtens mærke.

Empati er ikke nok!

Ifølge Sven Erik Nordenbo, daglig leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning ved Aarhus Universitet, er det selvfølgelig ikke kun en god relationskompetence, der gør en god lærer. Den perfekte lærer er sammensat af tre specifikke kompetencer: Den faglige kompetence, relationskompetencen og en ledelseskompetence. I forhold til den første kompetence, har de to sidste fået overraskende lidt opmærksomhed i medierne - og ikke mindst politisk. 

Ligesom Louise Klinge, ser Sven Erik Nordenbo relationskompetencen som evnen til at kunne se og forstå den enkelte elev. Ikke bare klassen som helhed. Læreren skal vise empati, venlighed og forståelse for hvert enkelt barn og dets forskelligheder. Også selvom et barn måske viser alt andet end venlighed over for læreren.

Og det er her ledelseskompetencen bliver afgørende. Mange lærere har nemlig svært ved at vise empati, forståelse og overskud over for et barn, hvis opførsel åbenlyst ødelægger undervisningen for de andre elever. Og det er svært, hvis ikke man har den 3. kompetence med. Gode relationer til eleverne skal plejes sammen med en lederpræget undervisningsstil, hvor læreren gør læringsforløbet, strukturen og målene helt klare for eleverne. Ligesom en god chef gør det for sine medarbejdere.

Stærke lederroller, der kan sætte rammer og vejlede undervisningen er dog noget, der prioriteres højere og højere inden for uddannelse. Men relationskompetencen forbliver alt for underprioriteret. Den bliver ikke undervist på læreruddannelsen. Selvom det gang på gang er blevet bevist, at personlige og sociale kompetencer er ligeså nødvendige at lære som de akademiske.

Passionen skal bevares

Det er ikke kun elev-lærer-relationen, der vil gavnes af et større fokus på personlige og sociale kompetencer. De er ligeså essentielle for, at lærere kan fastholde den samme passion for undervisning, som fik dem til at gå ind i faget. Samtidig er kompetencerne med til at minimere risikoen for udvikling af stress, som angiveligt rammer flere og flere lærere.

Med denne dokumenterede viden i baghånden kan man undre sig over, at samfundet ikke prioriterer relationskompetencen højere. Selvom den høje faglighed utvivlsomt er vigtig, kommer den altid i 2. række og bliver endda helt overflødig, hvis ikke den allervigtigste faktor for god læring er på plads.

 

Kilder: Dansk Center for Undervisningsmiljø; Betydningen af Relationer Mellem Lærer og Elev, Education Rickshaw; What Students Think Of Their Teachers Matters: 2018, Edutopia: Developing Teachers' Social and Emotional Skills: 2015, Folkeskolen.dk; PD: Gode Relationer Mellem Elev og Lærer er Afgørende; 2016, Teach Thought: 4 Timeless Elements Of Strong Student-Teacher Relationships, Videnskab; Et Godt Forhold til Læreren Får Eleverne Til at Lære Mere; 2016

 

Blogindlægget er forfattet af Lotte Møller Sørensen og Vagn Strandgaard, der står bag MILIFE - et uddannelseskoncept, der vil gøre evidensbaseret læring i personlige og sociale kompetencer til en integreret del af uddannelsesmulighederne for børn og unge.

-->