CAMILLA SLØK

CAND. THEOL., UNDERVISER OG FORFATTER

Send en uforpligtende forespørgsel

Vi svarer inden for 24 timer
Camilla Sløk kombinerer mange års forskning og viden inden for skole og ledelse med sin både sociologiske, historiske og teologiske faglighed. Hun har undervist på folkeuniversitetet, lærerseminariet, Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Aalborg Universitet og Copenhagen Business School.

I 1996 blev Camilla Sløk cand.theol. og allerede i 1997 Master fra Princeton Theological Seminary. Hun var i årene 1998-2001 ansat som seminarielærer og blev efterfølgende Ph.d.studerende frem til 2004. Derefter var Camilla Sløk i en kort periode ansat på Rigshospitalet som præst, og blev i 2005 lektor i offentlig ledelse på Copenhagen Business School, hvor hun stadig arbejder i dag. Privat er Camilla Sløk mor til to og danner par med virksomhedshistorikeren Martin Jes Iversen.

Camilla Sløk foredrag er lærerige, inspirerende og oplagte til efterfølgende debat. De handler om skolen i en konkurrencestat, ansvar og skyld i vores arbejdsliv og hverdagsliv og så har hun sågar et kursus om Martin Luther for dummies. Det er især hos kirker, menigshedsråd, virksomheder, kommuner og oplysningsforbund at Camilla Sløks foredrag er eftertragtede.

I 2018 vandt Camilla Sløk Formidlingsprisen af CBS fond DSEB. Camilla blev anerkendt for at være en fremragende formidler, der er i stand til at formidle svært stof på en lettilgængelig måde: Camilla is a very strong communicator and able to explain highly complex and ethically difficult topics related to organization and management to a diverse public audience without simplifying and cutting corners. Her presentations and interviews are never dry and technical, but engaging in a way where the audience is given both empirical insight as well as a vocabulary to assess the ethical balancing acts in management and leadership. 

Foredrag

Send forespørgsel

ANSVAR OG SKYLD – I ARBEJDSLIV OG HVERDAGSLIV

  • De fleste synes, at skyld er et kedeligt ord. Det runger gammeldags, og måske endda hult. Det er sjovere at tale om det, der kan blive bedre, og på en positiv måde. Ansvar peger fremad, hvor skyld peger bagud. Men hvis alle er enige om det, hvorfor bruger vi så stadig ordet skyld? De store IT-skandaler i det offentlige, og svigt på børneområdet bringer ord frem, som vi ellers mener hører fortiden til.
  • Hvilken funktion har ordet ansvar og hvornår taler vi om skyld? Når der er svigt og manglende systematisk opfølgning på problemer, opstår der blame games: Ikke sjældent går disse problemer udover de forkerte.
  • Foredraget diskuterer både arbejdslivets placering af ansvar, og skyld, og dagligdagens brug af ordet. Måske har ordet skyld stadig en berettigelse som en genopretning af orden og retfærdighed? Kan de måske være grunden til, at vi stadig bruger begrebet? I foredraget kommer Camilla Sløk med eksempler fra interviews med ledere og medarbejdere om deres erfaringer med ansvar og skyld i deres arbejdsliv.
Send forespørgsel

LEDELSE I FOLKEKIRKEN – MENIGHEDSRÅDETS FRIVILLIGE SOM PROFESSIONELLE ARBEJDSGIVERE

  • Menighedsrådsvalg betyder som regel både gensyn med gamle kendinge og nye ansigter.
  • Dette foredrag stiller skarpt på, hvad ledelse i folkekirken er for en størrelse. Menighedsrådets arbejde er præget af både regler og et vist frirum til at lede både kirkens forskellige opgaver, og de ansattes arbejdsvilkår. Men nogle gange oplever menighedsråd, at der opstår problemer, som de slet ikke havde ventet i medarbejdergruppen, både internt, i samarbejdet med præsterne og organister, og i mødet med provstierne.
  • Hvordan leder man som menighedsråd bedst muligt, så interesseforskelle bliver konstruktive i stedet for en kamp? God ledelse er vigtigt for et godt arbejdsmiljø. Det gælder både i folkekirken og andre arbejdspladser.
  • Foredraget vil ud fra konkrete eksempler vise, hvor forskellige værdier, der kan være på spil blandt fagprofessionelle, og hvor disse værdier kommer fra. Camilla Sløk viser, hvad forskningen har peget på i forhold til forskellige ledelsesformer, og diskuterer, hvilke ledelsesformer, der kan være relevante for det konkrete sogn eller provsti, som foredraget foregår i.
Send forespørgsel

LUTHER FOR DUMMIES

  • Martin Luther (1487-1546) var blandt protestantismens founding fathers, og i 2017 fejrer vi reformationens 500 år. Men hvad betyder protestantisme for os i dag? Og  hvem var overhovedet Luther? Dette foredrag formidler hvem Martin Luther var, og hvorfor han fik så stor betydning i sin samtid, og stadig har det for os i dag.
  • Historien om Luther er ikke bare en fortælling om en stædig munk, som var trodsig overfor den katolske kirke og dens evindelige krav om flere penge som betaling for dårlige gerninger. Historien om Luther handler også om, hvordan Danmark har formet sin egen forståelse af, hvad det vil sige at være en god borger; være ærlig; kæmpe for sin sag, og tale imod autoriteterne: alt sammen hentet fra mytologien omkring Luther.
  • Også Luthers opfattelse af kristendommens formål, nemlig at trøste, er med os i dag. For Luther var trøst som sjælesorg imellem brødre det vigtigste ved kristendommen: en opfattelse af fællesskab mellem ligesindede, som også påvirker os i dag.
  • I foredraget peger Camilla Sløk på tre ting ved reformationsåret, som er centrale at vide: 1) Luther som oprører imod den etablerede kirke i hans samtid, 2) Opfattelsen af Luther som ideal for samfundsvidenskab, pædagogik og skole, og 3) Luthers betydning for psykologi, trøst og fællesskab.
Send forespørgsel

SKOLEN I KONKURRENCESTATEN

  • Er livet som barn blevet sværere end det var før? Dette foredrag ser tilbage i historien på skolens opfattelse af børn, og  sammenligner det forventningerne til børn i dag. For der har altid været forventninger til børn, men de voksnes forestillinger om, hvad man kunne forvente af dem har løbende ændret sig.
  • Skolens fokus på konkurrence er i høj grad blevet kritiseret i de sidste par år. Vi vil ikke uddanne soldater til konkurrencestaten, som det siges. Skolen er for livet i den grundtvigske tradition. Men hvilket liv venter forude? Er det global konkurrence,  hvor velfærden vil forsvinde? Eller vil alting fortsætte som før, og skolens pædagogik skal derfor fortsat være den grundtvigske?
  • Disse forandringer i forventninger til skolen og til børnene har taget uafhængigt af børnenes liv. Snarere er forventningerne en afspejling af forestillinger om fremtiden. Børn og skole er nemlig et produkt af nutidens forestillinger om fremtiden. Derfor er diskussioner om skole også en diskussion om vores forestilling om fremtiden.
  • Samtidigt med kampen om skolen er der altså også en kamp om hvilken fremtid, der venter. Er det således mere synd for børn i dag end før i tiden? Eller har de voksne i vores tid virkelig taget barndommen fra vor tids børn?