Forskning viser, at børn lærer og udvikler sig gennem leg. Betyder det, at børn skal overlades til deres egen frie leg? Eller skal voksne deltage i børnenes leg og forsøge at berige og udvide den?
Det er spørgsmål, der skal diskuteres og perspektiveres med udgangspunkt i forskellige legeteorier. Det er muligt, at voksne og børn sammen kan opbygge en fælles legeverden eller rammeleg, der både bidrager til børns almene psykiske udvikling og til børns læring af matematik, skrivning og læsning. På den måde kombineres den frie leg med en legebaseret læreplan.

Børn er agenter for egen læring. De lærer konstant gennem aktiv virksomhed og egen deltagelse. Det er vigtigt, at læreprocessen har karakter af leg. Derfor gælder det om at udvikle et lege-læringsbegreb, der bl.a. er karakteriseret ved frivillighed og indre motivation, indlevelse og fordybelse (flow), fantasi og fiktion, social interaktion og variation.
Læringsprocessen skal desuden have et indhold, der opleves som meningsfuldt, og som samtidig overskrider barnets aktuelle indsigt og kundskaber.

Skolereformen har i stort omfang inddraget pædagoger i skolen. Pædagoger varetager en vifte af opgaver. Således er pædagogen relations-arbejder, konfliktløser, atmosfærearbejder, dannelsesarbejder, kreativitetsarbejder, legeekspert, inklusionsarbejder og bidrager endelig som brobygger mellem børnehave, SFO og skole. Alle disse funktioner kræver en særlig pædagogisk og didaktisk tilgang, hvorfor der er brug for udvikling af en særlig didaktik for skolepædagoger. Oplægget tager sigte på at udgøre et teoretisk grundlag, der kan fungere som bagtæppe for skolepædagogers pædagogiske praksis samt deres samarbejde med lærerne.

Med begrebet literacy overskrider vi den gængse og simple sprog-, læse- og skriveforståelse. I stedet anlægges en bredere og mere dynamisk sprogforståelse. Hvordan kan pædagoger i børnehave, SFO og indskolingen opbygge et kommunikativt miljø præget af verbal- og skriftsproglige aktiviteter og hverdagssamtaler?

Stig Brostrøm præsenterer dialogisk læsning - et aktuelt bud på, hvordan pædagoger kan opbygge en alsidig og personligt udviklende literacy-pædagogik.

En god overgang fra børnehave til skole er afgørende for børns trivsel og læring i skolen. Helhed og kontinuitet skal præge overgangen, og et udvidet samarbejde mellem børnehave, SFO og skole er nødvendigt. Hvad består et sådant tværprofessionelt samarbejde af, og hvad kendetegner en god overgangspædagogik?

Hvilke overgangsaktiviteter er vigtige at udvikle? Hvordan sikrer pædagoger i børnehaven og børnehaveklasseledere sammenhæng i pædagogikken?

Spørgsmålene belyses gennem teoretiske indfaldsvinkler og ikke mindst praktiske projekter, hvor børnenes stemmer også bliver inddraget.

Hvordan konkretiserer og perspektiverer personalet i dagtilbud den teknologiske del af læreplans-temaet Natur og naturfænomener? I stedet for at give færdige svar på børnenes mange spørgsmål, gælder det om at besvare uden af give løsningen og på den måde foranstalte eksperimenter og undersøgelser. Med hvilke metoder kan man støtte børnene i at undre sig, opstille hypoteser, indsamle data og til sidst konkludere? Hvorfor ser regnormen ud, som den gør? Hvad kan flyde på vand? Har græsset den samme farve om natten?

Udover relevant teori om læring og naturvidenskab gives en lang række eksempler fra praksis i vuggestue og børnehave.

Hvad er god fritidspædagogik? Hvordan adskiller den sig fra børnehave- og skolepædagogik? På hvilken måde kan fritidspædagogikken bidrage til skolens udvikling?
Med udgangspunkt i teori og praksis kan en belysning af disse spørgsmål bidrage til at synliggøre en ny professionsbevidsthed. Det er afgørende for pædagogikken i SFO og fritidshjem og en nødvendig ballast for pædagoger i skolen.

Hvad kendetegner god fritidspædagogik? Hvori adskiller den sig fra både børnehave- og skolepædagogik og på hvilken måde kan den bidrage til skolens udvikling? En teoretisk og praktisk belysningen af disse spørgsmål kan bidrage til synliggørelse af en ny professionsbevidsthed hvilket både er afgørende for pædagogikken i SFO og fritidshjem men også en nødvendig ballast for pædagoger i skolen.

Skolen er både en dannelsesskole og en kundskabsskole. Alle børn skal opnå læring, dannelse, udvikling og trivsel og samtidig udvikle et demokratisk sindelag. Skolereformen rummer megen potentiale, men hvordan kan elever, forældre og skolens personale - ikke mindst pædagoger og lærere i samarbejde - frigøre og omsætte reformens ideer om bl.a. bevægelse, understøttende undervisning, eksterne samarbejdspartnere og æstetiske processer i undervisningen?

Hvordan skaber pædagoger med udgangspunkt i en didaktisk tænkning en dynamisk og situationel planlægning, der bidrager til børns læring, trivsel, dannelse og udvikling? I foredraget behandles udviklingen af dynamiske læreplaner, pædagogikkens indhold og det omsorgsfulde samspil mellem voksne og børn.

Derudover kommer Stig Brostrøm ind på dokumentation og evaluering, bl.a. narrative metoder (fx lærings- og praksisfortællinger). Kort sagt et udgangspunkt for debat, der forener education og care (edu-care).