SUSANNE LAUDRUP

Cand. Pæd. i biologi, lektor og foredragsholder

Send en uforpligtende forespørgsel

Vi svarer inden for 24 timer
Må pædagoger kysse børnene i vuggestuen? Må mandlige pædagoger skifte ble på små piger? Cand. Pæd. i biologi, Susanne Laudrup, er en yderst erfaren seminarieunderviser med over 23 år bag sig. Susanne er specialist i køn, seksualitet og mangfoldighed samt i sundhedsfremme og bevægelse, der sammen danner en naturlig ramme for Susannes foredrag.

Seksualitet og børn i samme sætning anses ofte for en noget kontroversiel konstellation. Ikke desto mindre, er det præcis hvad Susanne Laudrup gør; italesætter problemstillinger inden for børn og seksualitet. Susanne favner alt fra børnenes selvforståelse og kropslighed til de mere tabubelagte emner, som børns lystfornemmelser og onani i tidlige stadier.

Og lige netop disse emner er ofte på dagsordnen når Susanne holder foredrag - typisk i daginstitutioner for pædagoger og forældre, i kommunalt regi med videreuddannelse af pædagoger og lignende. Som foredragsholder er Susanne dermed både professionel og erfaren i stærk kombination med en insisteren og et mod på, at italesætte det svære, men nødvendige.

Susanne Laudrup har samtidig en fortid som ansat til udarbejdelse af undervisningsmateriale i Sundhedsstyrelsen og holder med udgangspunkt her i, populære foredrag om, hvad sundhed er og hvem, der sætter dagsordenen herfor. I sit foredrag om sundhedspædagogik, inddrager Susanne tilhørerne i emner som pædagogens rolle indenfor sundhed i indstitutionerne, sundhedsproblematikker og det positiv-brede sundhedsbegreb, som også favner seksualiteten i opnåelsen af trivsel og velvære. 

Susanne Laudrup er en yderst professionel foredragsholder med en fintfølende fornemmelse for, hvad der rør sig i samfundet. 

 

 

Foredrag

Send forespørgsel

BØRN OG SEKSUALITET

Må pædagoger kysse børn?
Ja de må, man kan ikke yde omsorg med strakte arme

Dette oplæg vil gå i dybden med børn og seksualitet, og der blive fokuseret på, hvad den
aktuelle debat om berøring, kys, bleskift og doktorleg gør ved det pædagogiske arbejde i en
tid, hvor berøringsangst, pædofiliangst og krænker-hysteri er fremherskende i såvel medier
som på politisk plan. Centralt står også børn ret til at tage ejerskab over egen krop, for kun
ved at lære at sætte grænser, lærer man også at anerkende, at andre har grænser

Hvad gør det ved børnene, deres selvforståelse og kropslighed, at pædagogen og forældrene
bliver akavede i deres tilgang til børnene, og hvad gør det ved det pædagogiske arbejde?.

Børn har en seksualitet. De oplever lystfornemmelser, som er af erotisk karakter. De onanerer
og kan også få noget, der minder om orgasme. For mange er ordene børn og seksualitet i
samme sætning en provokation i sig selv. Men, hvad er børns seksualitet for en størrelse og
hvordan adskiller den sig fra voksen seksualitet. Hvordan kommer børns seksualitet til
udtryk, og hvordan håndteres den af de voksne?

Seksuelle lege og kropslig udforskning er ikke blot noget, børn har gavn af. Det er noget de
har ret til. Allerede i 1980 skrev Verdenssundhedsorganisationen WHO:

»Alle børn har ret til en seksualitet og til muligheden for en fordomsfri opdragelse,« og
»masturbation og seksuel leg er sunde og normale aktiviteter«

Hvordan kan vi kan blive bedre til at håndtere dette område såvel kollegialt som i forhold til
forældre, kommune og ikke mindst i forhold til de børn det hele handler om.

Send forespørgsel

SUNDHEDSPÆDAGOGIK

Sundhedsbegrebet er under forandring!

Er vi på vej væk fra fokus på trivsel og velvære til fokus på raskhed og arbejdsduelighed

Hvad er sundhed og hvem sætter dagsordenen?.

Aldrig har så mange fortalt os hvordan vi skal leve det sunde liv. Men det bliver alt for sjældent diskuteret hvad sundhed egentlig er.

Og hvordan opnår vi den meget omtalte sundhed?

Det positive-brede sundhedsbegreb favner det hele, også seksualiteten, som også er vigtigt for trivsel og velvære.

Skiftende regeringer har været med til at facilitere tanken om, at sundhed primært handler om afsavn, og at det kun kan være sundt hvis det hverken er sjovt, smager godt eller er socialt. En stigende individualisering af sundheden opleves af mange som et umenneskeligt pres, og en forventning om, at den enkelte alene bærer ansvaret

En anden dimension i sundhedsdebatten er hvad pengene skal bruges på og hvad vi skal undersøges for. Skal vi screene alle for mulige kommende sygdomme, og scanne alle gravide for at undgå uønskede børn? Hvad kommer det til at betyde for vores oplevelse af mennesker med handicap i fremtiden.

Vi har teknik til meget mere end vi har etik, så hvem bestemmer hvem der skal fødes, hvilke sygdomme der skal helbredes, hvad der skal gives tilskud til osv.

Skal pædagoger være madpakkepoliti og solcreme-ind-smørere, eller skal pædagoger være med til at fremme glæde, trivsel og drømme. Et spørgsmål om hvordan kan/skal pædagogen håndtere sundhedsproblematikkerne i deres arbejde?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev